MEN: Akademispiller fanger interesse hos Championship-klub

United kommer til at spille færre kampe end normalt efter nytår. Der er 18 kampe i Premier League plus de kampe United vil få i FA Cup. Derfor bliver det forventet, at der bliver flere akademispillere udlejet. En af dem er Daniel Gore, der ifølge Manchester Evening News har fanget interessen hos en klub, der spiller i Championship.

Daniel Gore, Isak Hansen-Aarøen, Shola Shoretire, Willy Kambwala, Tyler Fredericson, Joe Hugill, Rhys Bennett. Det er nogle af de unge akamdemispillere, der har været inde omkring 1. holdet i Manchester United, men som på grund af at United allerede er slået ud af Carabao Cup og de europæiske turneringer ikke vil få de store chancer på 1. holdet i foråret. Derfor kan det forventes, at flere af dem vil blive udlejet i januar måned.
Den førstnævnte er allerede på blokken i en klub, der spiller i Championship. Gore, der står noteret for en kamp for United, er en spiller, som ifølge Manchester Evening News, Preston North End kigger på.

Preston, som også er kluben hvor David Beckham spillede sine første professionelle kampe, ligger i øjeblikket på 8. pladsen i Championship med 32 points for 22 kampe og med fire points op til Hull City, der ligger på 6. pladsen, der er den sidste plads til play off.

Udover at spille for United så har den 19 årige lokale spiller spillet otte ungdomslandskampe for England. Blandt andet så har han allerede debuteret for U20-landsholdet.

Forrige artikel

Manchester United-keeper årets sportspersonlighed i England

Næste artikel

Hvorfor spiller Pellistri egentlig i nummer 28?

ANNONCE