MEN: Forhenværende forsvarsspillers tilstand forværres hurtigt

En af Manchester Uniteds forhenværende midterforsvarere Gordon McQueen, der også spillede 30 landskampe for Skotland, lider af demens. Og nu udtaler hans familie, at hans tilstand forværres hurtigt.

I 1978 købte Manchester United Gordon McQueen fra Leeds for 500.000 £. I forbindelse med skiftet udtalte han dette kendte citat:

– Spørg alle spillere i landet hvem de vil spille for og 99 % af dem vil sige Manchester United. Det sidste procent lyver.”

McQueen, der efter karrieren forsøgte sig som træner, manager og ekspert, har for nogen år siden vundet en kamp mod cancer. Men i dag lider den 70-årige skotte af demens, som han blev diagnosticeret med i 2021.

Hans familie, som består af konen Yvonne og børnene Hayley, Anna og Edward, kæmper nu for at øge opmærksomheden omkring hovedspil i fodbold efter både Jack og Sir Bobby Charlton også er blevet diagnosticeret med demens. Det er undersøgelser, der viser sammenhængen mellem hovedspil i fodbold og demens.

Nu har Manchester Evening News (MEN) samlet nogle udtalelser sammen fra McQueens familie hvor de fortæller, at hans tilstand hurtigt forværres, men at han ikke angrer noget da han har haft nogle rigtig gode oplevelser, specielt i Leeds, Manchester United og for Skotland.

McQueen får stadigvæk besøg af forhenværende holdkammerater, men familien har det svært med, at en så stor mand er sengeliggende. Han kender dog sine nærmeste og ser mange gamle fodboldkampe.

Gordon McQueen debuterede for United i et 3-1-nederlag på Anfield mod United 25. februar 1978. Han forlod klubben i august 1985. Han fik 229 kampe for United og fik 26 mål. Han er også kendt for at have reduceret til 1-2 i den berømte FA Cup-finale i 1979, som United tabte med 3-2 mod Arsenal.

Forrige artikel

Podcast: Glæde og bekymring i sejr over Everton

Næste artikel

BLOG: Stor udskiftning i vente

ANNONCE