MEN: Landstræneren forhåbningsfuld til nationsskift

Aaron Wan-Bissaka har haft et meget godt 2023 hvor han har vundet pladsen på Uniteds højre back tilbage fra Diogo Dalot. Men den 25 årige spiller har dog ikke spillet for England endnu. Og derfor er der en mulighed for, at den forhenværende Crystal Palace-spiller kan skifte sin nationalitet.

Wan-Bissakas forældre er begge født i det afrikanske land DR Congo. Og da den stortacklende spiller ikke har fået landskampe for England så har han mulighed til at repræsentere DR Congo.

Manchester Evening News skriver, at den franske landstræner for DR Congo, Sebastien Desabre, udtaler, at Wan-Bissaka er en god spiller, der ville gøre en forskel for DR Congo, der skal være med til AFCON i januar. Men Desabre udtaler også, at de ikke løber efter nogle spillere og skal det være fordi spillerne vil spille for nationen, der under navnet Zaire en gang har været med til VM.

Ifølge Desabre så har DR Congo et hold af spillere, der har gjort det så godt, at de skal være med i slutrunden om det afrikanske mesterskab. Derfor vil franskmanden kun have spillere, der oprigtigt ønsker at repræsentere nationen.

DR Congo er ikke blandt de største fodboldnationer på det afrikanske kontinent, men de kom dog i juli og august i 2017 helt op på 28. plads FIFAs ranking.

Det skal dog bemærkes, at Uniteds højre back endnu ikke har indikeret at han vil skifte nationalitet. Men det ville ikke være godt for United hvis Wan-Bissaka skifter nationalitet da det formentlig vil betyde, at han vil være væk fra holdet, ligesom André Onana, Hannibal Mejbri og Sofyan Amrabat, i hele januar.

Forrige artikel

Podcast: Optakt til Brighton, Glazers pause af klubsalget, og Antonys orlov

Næste artikel

United har købt ung målmand

ANNONCE