I de senere år har protesterne mod Glazers vokset rigtig meget. Og en supportergruppe, der hedder the 1958, har været ret konstante i deres protester i de sidste år. De har haft flere demonstrationer, som har fået rigtig megen støtte, fordi de blandt andet fokuserer rigtig meget på, at det skal være lovligt og fredeligt.
Men de mistede lidt støtte i sommer da de oftere og oftere gik til angreb på Sir Jim Ratcliffe fordi Ratcliffe kun ønskede majoriteten. Nu hvor det ser ud til at blive Sir Jim, der bliver en ny ejer, dog foreløbigt som minoritets ejer planlægger gruppen nye protester.
Det vigtigste for denne supportergruppe er, at få Glazers helt ud af klubben. Og de hører til den del, der ikke gider vente. De har aldrig sagt, hvem de vil have som nye ejere. Kun, at de vil have Glazers væk.
Og nu melder Rich Fay, der skriver for det lokale Manchester Evening News, at The 1958 planlægger nye protester til lørdagens hjemmekamp mod Luton Town. Gruppen har været stille i den sidste tid på grund af Sir Bobby Charltons død, men til lørdagens kamp mod Luton er der så planlagt nye fredelige demonstrationer mod Glazers.
De ønsker, at United fans mødes bag Stretford End kl. 14.00 lokal tid hvor der bliver på en fredelig måde vist et ønske om, at de kun ønsker et fuldt salg af klubben.