MEN: Sir Bobby fået et vægmaleri

I mandags blev legenden Sir Bobby Charlton begravet. Der var over 1000 mennesker til begravelsen, der gik forbi Old Trafford. Nu er den måske største spiller i klubbens historie blevet malet på en væg.

I Manchester er der mange pubs. En af dem er The Trafford Pub, som ligger overfor Sir Matt Busby Way, som er en gade, der går op til Old Trafford. For at mindes en af Manchester Uniteds største spillere gennem tiden er der nu blevet malet et maleri af Sir Bobby Charlton på pubbens væg. Det skriver Manchester Evening News.

Sir Bobby Charlton blev født 11. oktober 1937 og døde efter et fald som 86 årig den 21. oktober i år. Han debuterede for Manchester United i 1956, som 18 årig og spillede sin sidste kamp for klubben i 1973 som 35 årig. Derefter fik han en sæson i Preston North End, som spillede i 3. division, én sæson i Newcastle KB United (skal ikke blandes med den klub, der er i Premier League), Perth Azzurri i Australien og tilsidst Blacktown City.

For Manchester United spillede Sir Bobby 758 kampe og scorede 249 mål, som var en rekord for scorede mål for United indtil Wayne Rooney overhalede Sir Bobby i 2017. I ligaen fik han 606 kampe og 199 mål, hvilket gør, at han stadig er klubbens mest scorende spiller i ligasammenhæng.

Derudover spillede Sir Bobby 106 kampe og fik 49 mål og er den tredjemest scorende engelske landsholdsspiller efter Wayne Rooney, der overhalede ham og Harry Kane. Han spillede sin første landskamp i 1958 og sin sidste kamp i 1970.

1 kommentar
  1. En fin og passende hyldest til en rigtig (måske den største) legende. Kunne dog godt have tænkt mig, at de havde valgt et billede af Bobby Charlton i hans storhedstid frem for den aldrende udgave.
    Glæder mig at det nye maleri dækker over det foregående af den skabagtige portugisiske primadonna…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Officielt: Richard Arnold har besluttet at træde tilbage som administrerende direktør

Næste artikel

Syv spillere har kontraktudløb

ANNONCE