MEN: Stortalent misser førsæsonen

Ifølge det lokale medie Manchester Evening News mister stortalentet Daniel Gore førsæsonen på grund af en skade. Gore sluttede sæsonen på lån, men spillede kun 54 minutter på grund af en anden skade.

Daniel Gore er et af de store talenter i United, som bliver værdsat højt. Han var i efteråret flere gange med i Uniteds kamptrup og fik sin debut i Carabao Cup-kampen mod Crystal Palace, som United vandt 3-0.

I januar blev han udlejet til Port Vale, der lå i bunden af League 1 på det tidspunkt. Håbet var, at midtbanespilleren ville udvikle sig. Men det blev kun til 54 minutter for Gore før en skade ødelagde hele opholdet i klubben, der sluttede sidst i den tredjebedste række og rykkede ned i League 2.
For at være klar til førsæsonen, hvor han imponerede sidste år, har stortalentet selvtrænet. Håbet var, at han ville få lidt spilletid i førsæsonen fordi flere spillere er til EM. Men nu har endnu en skade ødelagt hele planen.

Under en træning fik han en skulderskade, som han allerede er blevet opereret for. Genoptræningen er startet og nu er målet at være klar tidligt i den kommende sæson.

Forrige artikel

The Athletic: Maguire går glip af EM

Næste artikel

Journalist: Beslutning om Ten Hag nærmer sig

ANNONCE