1. Truppen er for smal til at konkurrere om de store titler
Det er ikke ligefrem at Uniteds trup er ret smal. Torsdag aften blev det igen tydeligt. Der er i særdeleshed fire positioner hvor United er svage. Det er lidt forskelligt hvad fansene mener burde have første eller anden prioritet, men de to vigtigste positioner for de fleste fans er en pålidelig angriber af høj kvalitet og en målmand, der er bedre med fødderne end David de Gea. Derudover mangler United en bedre boldspiller end Fred eller bedre presspiller end Eriksen på midtbanen og bedre reserver i midterforsvaret end Lindeløf og Maguire (selvom Lindeløf den sidste tid har spillet på et højt niveau).
2. Mentaliteten er stadig ikke god nok
Heller ikke ligefrem noget nyt. Men nogle af problemerne fra sidste sæson ser vi oftere og oftere her mod slutningen af sæsonen. Og meget af det skyldes mest af alt mentaliteten. I sidste sæson og flere gange i denne sæson har United startet helt fint og fået flere store muligheder, som ikke blev udnyttet. Det har så sat sig i spillerne og så har modstanderne fået overtaget i 2. halvleg, eller store dele af 2. halvleg.
3. Erik ten Hag er ingen tryllekunstner
I et af de første interviews ten Hag gav som United-manager sagde hollænderen, at han ikke var nogen tryllekunstner. Med det mente han, at han ikke kunne opnå urealistiske resultater. At United nu er truet på 4. pladsen, i FA Cup-finalen og har vundet Carabao Cup er noget de fleste United-fans nok havde taget før sæsonen. Og ikke mindst efter det forsmædelige nederlag mod Brentford. Der var snak om, at United nok ville ligge der Chelsea ligger lige nu. Så denne sæson har vist, at selvom ten Hag har skullet lære nogle ting om det at være manager i Premier League, og ikke mindst verdens største klub, så er fremtiden lys for United. Ikke mindst det som håbet bliver uden Glazers som majoritetsejere.
Gode punkter 🙂
–
Der vil altid være delte meninger om forstærkningers prioritet.
Jeg mener selv, at DDG burde erstattes af en anden målmand, som kan noget mere med fødderne. Det er vigtigt i moderne fodbold, især som ETH gerne vil spille, men vi kan også vende den om.
– Hvis ikke vi hele tiden lod os presse sådan i bund, men faktisk kunne spille os ud af det pres vi møder, ville DDG ikke hele tiden skulle lave de der usikre afleveringer. Vi spiller den godt nok meget tilbage til DDG, nogen gange helt oppe fra midterlinjen. Det er unødvendigt, og vi burde kunne spille os ud af pres fra hold som, Brighton, Aston Villa, Fulham osv.
– Hvis vi ikke var så fokuseret på hurtige kontraer og fokus på at spille den hurtigt i feltet, ville vi ikke have så meget spil imod os. Det er sjældent vi spiller bolden rundt mere end 5-10 afleveringer inden vi sparker den i feltet eller mister den. Tit ender vi med at sparke ned til DDG igen, og så presser modstanderen os bare. Vi skal blive bedre til at spille den tålmodigt rundt, og kunne skifte tempo.
– Vores eget presspil er elendigt. Vi kan i små perioder, eller kun i én halvleg ad gangen, og så render vi ellers bare rundt som høns uden hoveder. Mod selv svagere hold, kan vi ikke lægge et pres, uden at de spiller den forbi første presbølge, og modstanderen bliver nemt farlige mod os.
Opsummering: hvis vi kunne lave et effektiv pres og havde bolden på modstanderens banehalvdel 75 % af tiden (Som i gamle dage, så var det næsten ligegyldigt hvem som stod nede i målet.
–
Problemet er egentlig ikke Lindelöf, fordi han gør det sådan set rigtig godt nede bagved når han spiller, men Varane! Han er meget skadet, og derfor ikke en sådan holdbar løsning. Maguire er for langsom, og kan ikke positionere sig på banen, uden for feltet, uden at lave frispark eller ligne en klovn. To forsvarer som sjældent er skadet og så Lindelöf og et talent som backup, så ser det godt ud fordi Shaw også kan spille i midten.
Vores 4 backs er sådan lidt la la. Shaw og Dalot er fine, og ville være rigtig gifttige, hvis vi fik skubbet spillet længere frem på banen, så de ikke skal tonse 70 meter hele tiden. Malacia og Bissaka er bare reserver, og ligeså fine som alle andre.
På midten, er det lidt det samme. Hvis vi havde bolden meget mere på modstanderens banehalvdel ville Eriksen være perfekt, til bare at fordele boldene rundt, og både Fred og Casemiro kan jo rydde op, og komme i feltet og blive farlige.
Eriksen ser svag ud, og også de to andre, fordi vi hele tiden bliver overløbet, og får kontra imod os.
Fløjene er fine nok, og ville også blive bedre, hvis vi ikke hele tiden skulle løbe hjem, eller forsøge at spille hurtigere end vi evner.
Det er oppe foran vi mangler. Én (eller to) vi kan spille op til, og som kan noget på egen hånd. En som er farlig, en som er hurtig og god i feltet. En som er bevægelig. Det er for nemt at dække op, når det hele skal ske på kanten, eller dem som skal løbe i dybden ikke kan tæmme bolden, eller er ufarlige.
–
Og jo, jeg synes faktisk ETH har været lidt af en tryllekunstner. Det at vinde Carabao-cuppen, var måske ikke den sværeste, når vi ser på vejen til finalen, men vi slog trods alt Newcastle, og en pokal er en pokal. Det satte også Fergusons-succes i gang dengang.
Når jeg ser på det spillermateriale ETH har haft, er det da imponerende, at han har opnået top-4, to finaler og ret langt europæisk. En masse skader nu, ødelægger momentum og presser fysikken hos spillerne, men at spille så mange kampe og turneringer, uden en rigtig angriber overhovedet, det er sgu flot. Fordi vi har jo ikke haft nogen. Rashford er ikke angriber (Ronaldo kunne ikke følge med mere) og Weghorst er bare ligegyldig. Det bliver mega fedt næste år, når vi får en angriber! Det handler ikke om at bare gå ud og købe købe, men bygge fornuftigt op. Det kan godt være vi “kun” bliver nr. 4 næste år, og vi kun får 2 nye spillere til sommer, men det er er en start og måden at bygge holdet op på. Sælge lidt ud, og købe lidt ind, og pludselig spiller det hele bare – Det skal nok komme!
Der kan siges mange kloge ting om hvad vi har lært og hvad udgangspunktet var inden denne sæson i forhold til hvilket kriterier vi kunne eller ville acceptere som succes.
Første en vigtigste punkt på min dagsorden er mål
Vi score simpelthen ikke nok mål, som Spurs caretaker manager sagde efter 2-2 kampen forleden..mål ændre kampe, det er ikke noget nyt, men satte virkelig kampen i relief.
Hvis vi får sat kuglen i kassen giver det ro, men alt for mange gange har vi kun scoret en enkelt eller været foran med en enkelt langt henne i kampen og det gør selvfølgelig spillet meget nervøst i slutfasen og så kommer fejlene, men først fremmest bliver modstanderne ved med at tror på at de kan få point og derfor ser vi ofte pressede ud i slutfasen.
Det er der vi må og skal forbedre os markant, når angrebet fungere og målene kommer så bliver der meget mere ro i spillet og i hovedet på spillerne, også selvom modstanderen score, så ved holdet at de kan score igen og score regelmæssigt, som under Sir Alex.
Derfor skal virkeligt forstærkes på nier positionen.
Men vi skal også lige huske at City inden Haaland kom til denne sæson stort set spillede uden en decideret nier oppe foran i flere sæsoner og de høvlede mål ind alligevel, nu er de bare fra en anden planet med ham den norske tranlampe oppe på toppen.
ETH har gjort det fint, men håber han har lært af denne første sæson i Premier League, for han har også begået nogle fejl som han bør undgå næste sæson, og her tænker jeg på rotation og alt for stor tillid til f.eks Weghorst og til dels Antony…
En anden ting vi lige skal huske når vi taler om at det er flot at vi ligger om kæmper med om top 4….jovist er det flot, men det er også fordi Chelsea har valgt at have en sindssyg dårlig sæson og Liverpool er først nu ved at komme lidt i gear, så næste sæson er der “the big seven” med Newcastle også mellem bejlerne til Champions League….se bare et hold som Brighton, der virkelig har vist tænder i år, kan de holde sammen på truppen vil de uden tvivl være gode igen næste sæson.
Det bliver svært at holde Liverpool bag os, men det bliver ikke nemmere næste sæson hvis ikke vi lærer at score mindst det dobbelte antal mål end i denne sæson.
GGMU