1. Forsvaret og målmanden har kvalitet
Kigger vi Uniteds spil denne sæson så kan vi se, at forsvarsspillerne og målmanden er som regel blandt de bedste spillere. Varane, Dalot, Wan-Bissaka, Shaw, Maguire og Evans har alle leveret på et meget højt niveau gennem hele sæsonen. Og så er der Malacia, der ikke har spillet denne sæson, og Martinez, der har spillet meget lidt på grund af skader, men som alle er enige om, at han er en god spiller. Den eneste forsvarsspiller, der ikke har været forholdsvis imponerende, er Victor Lindelöf, som dog ikke har været decideret elendig. Kigger vi så på de offensive spillere så er det stik modsat. Udover Mainoo og Højlund så er der vel ingen spiller, der kan være tilfreds med eget niveau set over hele sæsonen.
2. United mangler midtbanespillere med høj teknisk kvalitet
Når jeg ser statistikken for kampen i går så er der en statistik, som jeg synes lyser op. Det er, at United havde bolden 53 procent af tiden. Det var bestemt ikke det jeg troede jeg så. For hver gang United fik bolden op på midtbanen så blev bolden tabt. Ja, der var ofte for langt mellem kæderne, men det var også for nemt for Brentford at vinde bolden igen. Jeg elsker McTominay, men han er ikke en teknisk stærk spiller, mens Bruno Fernandes spiller for risikabelt og hverken Wan-Bissaka, Dalot, Rashford eller Garnacho havde en god kamp når vi kigger på boldomgangen. Derfor er det meget vigtigt at få teknisk stærke spillere ind på midtbanen.
3. Spillerne har koncentrationsproblemer
Otte gange i denne sæson har modstanderne scoret indenfor fem minutter efter et mål til United. Og syv gange er der scoret mod United denne sæson i de første fem minutter af hver halvleg. Det vil sige, at 15 gange denne sæson har United tilladt et mål imod indenfor fem minutter efter at bolden bliver giver op på midtbanen. Det tyder på, at spillerne ikke er klare når der bliver givet op. Læg dertil, at 11 gange er der blevet scoret mod United i overtiden af hver halvleg. Det er som om, at United bruger fem minutter af hver halvleg til opvarmning og så stopper de med at kæmpe når kampen kommer over i tillægstiden. Det er hvertfald noget Erik ten Hag og trænerteamet burde kigge på.
Tja det jeg tager “ned” fra kampen igår var at vi var ekstremt heldige….igen.
4 gange rammer eller snitter Brentford træværket og det er den eneste grund til til at vi slipper “helskindet” fra kampen og ovenikøbet med et ufortjent point på kontoen, det havde næsten været uforskammet havde vi taget de tre point på Mounts flotte mål.
Så ja forsvaret ser på papiret jo ud som om vi gjorde det godt defensivt, men skindet bedrager fuldstændigt, igen tillod vi som vi plejer 25-30 forsøg mod vores mål, det er vist nok nok efterhånden kun Sheffield United der er dårligere på den konto, så er jeg sådan set ligeglad med at EtH har ret i at mange af disse forsøg er udefra og ufarlige, men en del ender med hjørnespark eller farlige afretninger.
Jeg vidste forøvrigt ikke at Mainoo var offensiv spiller, her gik jeg og troede hans rolle var mere en kontrollerende midtbanespiller, men der kan bare se.😉
Teknisk stærke midtbane spillere…tja Eriksen, Mount og også Mainoo er vel teknisk stærke, Bruno ligeså…..at EtH overhovedet ikke ser Eriksens vej er godt nok mystisk, hans indhold mod Liverpool var da ikke dårligt…
Men igen EtH bestemmer selvfølgelig.