OldTrafford.dk’s julekalender 2024: 22. december

Redaktionen på OldTrafford.dk bringer i år en julekalender med alle 24 debutant-målscorere for Manchester United siden begyndelsen af Premier League. I hver låge af kalenderen følger en beskrivelse af debutmålet samt en opfølgning på, om det viste sig at være starten på noget stort eller blot en enlig svale.

(Michael Steele/EMPICS via Getty Images)

Låge nummer 22: Ole Gunnar Solskjær

Debut: 25. August 1996 i 2-2 mod Blackburn Rovers

Klubber før United: Clausenengen og Molde

Klubber efter United: Ingen.

Sidst i juli 1996 kom blev en ukendt nordmand købt af Manchester United. Han var en rigtig målsluger med 31 mål i 42 i den norske Tippeliga og med 41 mål i 54 kampe for Molde, som rykkede op i Tippeligaen i 1996. Han så ud som en uskyldig skoledreng selvom han var blevet 23 år. Og så var han en Liverpool-fan.

Men spilleren skulle senere vise sig at blive en spiller alle United-fans elskede. Og han gik fra at være “The Babyfaced Assassin” til “2OLegend”. Han spillede 11 år i United og vandt Premier League seks gange, FA Cup to gange og afgjorde også en Champions League-finale, som United-fans aldrig vil glemme. Udover 67 kampe og 23 mål for Norge så fik han 126 mål i 366 kampe for Manchester United og mange af kampene var som indskifter.

Det er selvfølgelig Ole Gunnar Solskjær, som der er tale om. Og undertegnede har denne flinke og smilende nordmand som en af de største favoritter blandt fodboldspillerne.

 

Målet

Nordmanden var ikke forventet at skulle spille den store rolle i United i den første sæson med Eric Cantona og Andy Cole i truppen, men allerede i tredje runde i Premier League blev han smidt ind i ilden mod Blackburn Rovers. Bagud 2-1 kom den norske målsluger på banen i det 64. minut for David May i en offensiv satsning fra Sir Alex Ferguson.

Og allerede efter fem minutter senere scorede Solskjær sit første mål i klubben. Peter Schmeichel knalder bolden frem i angrebet, Jordi Cruyff header bolden over en forsvarsspiller til Solskjær, der tager et træk før han resolut, og hårdt presset af en forsvarsspiller, afslutter med højre benet, men Tim Flowers i Blackburn-målet redder. Dog fanger den engelske målmand ikke bolden. 2OLegend var først på returen og med ydersiden på højre fod afslutter den kyniske afslutter til højre for målmanden til 2-2.

 

Efter United

Her kunne vi bare have sat et punktum for han afsluttede karrieren efter 11 år i United. I august 2007 stoppede Solskjær karrieren da han ikke kunne helt komme sig ovenpå en alvorlig skade. Men her slutter det ikke for spilleren, der stadig har rekorden som den spiller i Uniteds, der har scoret flest mål som indskifter med 28 mål. Og hans 17 mål i Premier League som indskifter er kun overgået af Jermain Defoe.

Men efter endt spillerkarriere blev Solskjær træner. Han startede som træner i United hvor han var i tre år inden han tog hjem til sin gamle klub Molde i januar 2011 (kontrakten blev dog underskrevet i november 2010). Og selvom Molde fik tæsk af nyoprykkede Sarpsborg 08 i den første kamp endte Molde med at vinde mesterskabet. Det var klubbens første mesterskab nogensinde.

I maj i 2012 fik Solskjær mulighed for at blive træner i Aston Villa, men valgte dog at takke nej. Istedet blev han igen mester for Molde. 2013 gik ikke ligeså godt for Molde, som dog vandt den norske pokalturnering. I januar 2014 valgte han at tage til Cardiff, men selvom holdet vandt den første kamp under hans ledelse så blev det ikke nogen succes.

Cardiff City rykkede ned i den sæson fra Premier League til Championship, men holdet fortsatte med at skuffe. Og allerede efter otte måneder i jobbet i England (eller nærmere Wales) var det slut for vores kære nordmand. Han tog så tilbage til Norge og Molde efter et års pause fra spillet.

Det gik ikke ligeså godt for Solskjær i hans anden periode i Molde. I tre sæsoner blev det til en femte plads og to andre pladser og en tabt pokalfinale. I december 2018 valgt Manchester United så Solskjær som midlertidig afløser for den netop fyrede José Mourinho. United formåede under Solskjærs ledelse at vinde de otte første kampe.

Mange husker også, at United i 2018/19 skulle møde Paris Saint Germain i Champions League. Efter et nederlag på 2-0 på hjemmebane var det forventet at de franske storfavoritter ville gøre kort proces med United, men med et ret ungt holde formåede Solskjær at styre United til en 3-1-sejr i den franske hovedstad.

United-fanbasen var meget splittet omkring Solskjærs kunnen som manager, men efter to fulde sæsoner hvor United først blev nummer tre og siden nummer to i Premier League og fem semifinaler begyndte det i 2021/22 at gå galt. Og i oktober blev han så fyret som manager.

Siden da har han flere gange været sat i forbindelse med forskellige trænerjobs, men har takket nej hver gang.

Previous Article

Highlights fra nyt Bournemouth-nederlag: Se hvordan det gik til

Next Article

Amorim efter 0-3-nederlag: »Man kan ikke tale om fair i fodbold«

ANNONCE