Optakt: United gæster Emirates i mulig Højlund-debut

I morgen er det et spændende rivalopgør i London på Emirates Stadium mod Arsenal på programmet. Arsenal er klar favorit da United ikke helt har fået at spillet til at køre i denne sæson og også er hårdt ramt af skader.

Ryan Giggs dribletur, duellerne mellem Roy Keane og Patrick Viera, Robin van Persie iført en United trøje, Jesse Lingards dansegulv, Old Traffords måltavle med cifrene 8-2, enden på de 49 kampe som ubesejret og pizzagate hvor Cesc Fabregas smed et pizza slice i hovedet på Sir Alex Ferguson.

Det er øjeblikke som disse, der gør dette opgør til noget specielt. For når to af de største klubber i engelsk fodboldhistorie mødes, bliver opgøret ofte mindeværdigt og underholdende. Det er også øjeblikke, som har været med til at skabe en rivalisering, hvor der er mere end tre point på spil.

Kampen i morgen er også et opgør mellem to hold, der drømmer stort og har store ambitioner, men hvor starten ikke har været helt smertefri. Arsenal var Citys eneste udfordrer i sidste sæson og de har købt fornuftigt ind i det netop lukkede transfervindue. De har dog haft nogle spillemæssige problemer da Arteta har ændret lidt i taktikken og opstillingen. Men resultaterne har været fine og står Arsenal med syv points i de første tre runder.

Værre står det til hos ”os” i Manchester United. Spillet har generelt været middelmådigt og, at vi United har fået seks points er nok mere end hvad det er fortjent. Og en kamp på Emirates i denne tilstand er mere end svært i normale omstændigheder og det gør det kampen i morgen endnu sværere at United har rigtig mange skader. Varane, Shaw og Mount var alle tiltænkt en plads i Uniteds startopstilling og de er alle skadede. Og det samme er Kobbie Mainoo og Amad Diallo som også var planer om skulle få en rolle i denne sæson.

Hvordan kommer det så til at gå i morgen. Man kan nok forvente, at det for det meste bliver med Arsenal på bolden og så satser United på hurtige kontrastød. Der hvor vi skal holde øje med en duel er Saka vs Dalot. Det kan godt blive en afgørende duel. Saka er en af verdens bedste spillere og Dalot er en højreback, der har mistet sin plads og kun kommer til at spille da de to første valg på pladsen er skadede. Det er også meget vigtigt, at United står kompakt i det defensive og ikke er for nemme at lokke frem når United får bolden. Og det er også interessant, at det er hele seks år siden, at United vandt på Emirates i den kamp, som bliver kendt som Lingards Dansegulv.

Der hvor United skal vinde kampen er ude på fløjene hvor vi skal have kreativitet og forskellige muligheder fra Rashford og Antony. Bruno Fernandes kan også få en vigtig rolle og forhåbentlig finder han Martial.

Rasmus Højlund får helt sikkert debut i morgen, men det bliver næppe som starter, da han endnu ikke har spillet for United endnu på grund af en skade.

Skader og karantæner 

Varane, Shaw, Malacia, Mount, Mainoo, Diallo, Heaton er alle ude med skader

Bud på begge Startopstillinger 

Onana

Wan-Bissaka – Lindelöf – Martinez – Dalot

Eriksen – Casemiro – Fernandes

Antony – Martial – Rashford

 

Arsenal: Ramsdale – White, Magalhaes, Saliba, Zinchenko – Rice, Ødegaard – Saka, Havertz, Martinelli – Nketiah

 

Bud på resultat: Vi skal være positive her på siden og gætter på 1-2.

4 kommentarer
  1. Fin analyse, helt enig i de betragtninger som fremlægges her…

    Men optimisme har jeg svært ved at mønstre i forhold til kampen imorgen på Emirates….så jeg vælger at gå med realisme istedet, en uafgjort vil være en succes, ja nærmest en sejr alt taget i betragtning, jeg håber allermest på en præstation der viser fremskridt også selvom vi taber knebent med en kasse.

    Jeg frygter en dog virkeligt en nedsabling og dermed en ydmygelse…

    Vi slog Arsenal fortjent i pre-season men nu gælder det for alvor.

    Spændende bliver det helt sikkert at se hvor vi nu står….

  2. Selvfølgelig skal vi være optimistiske. Jeg er ikke bekymret for en nedslagtning. Det ligger heller ikke til Arsenal at vinde meget store sejre.
    Bliver det uafgjort er det sådan set fint nok, men hvorfor skulle vi ikke kunne vinde denne kamp! – Jeg tror på det…

  3. OH Med tanke på vores hidtidige præstations niveau og med tanke på sidste sæsons uhyre problematiske point høst ude mod top 8…!!!! ser jeg virkelig udfordringer på Emirates…

    Vi tabte for et par uger siden i London mod Spurs som ingen regner for en top 4 kandidat, medgiver de pt spiller godt jævnfør sejren idag også, men vi skal løfte niveauet 100% for tage point med hjem imorgen, og det tvivler jeg sgu på vi kan….vi får se hvem der rammer rigtigt på fornemmelsen…😉

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Se hvornår United møder FCK og Bayern

Næste artikel

Avis: Glazer klar til at sætte salg på pause

ANNONCE