Optakt: Fjerde spanske modstander på besøg

I aften spilles den første kvartfinale i Europa League. Endnu engang er det et spansk hold, der er modstander. Og ligesom i 1/8-finalen er det et hold fra Sevilla. Sevilla Fútbol Club S.A.D. bliver det sidste spanske hold Manchester United møder i denne sæson.

Real Sociedad, FC Barcelona, Real Betis Balompié. Tre spanske hold, som United har mødt i denne sæsons Europa League hvor United nu skal spille en kvartfinale i aften mod endnu et spansk hold, Sevilla FC.

United vandt i lørdags sin første kamp i Premier League siden 19. februar. Den seneste tid har været mindre god for Manchester United hvor Casemiro har siddet udenfor i fire kampe med karantæne udover, at Christian Eriksen har været skadet. Også Anthony Martial har været skadet.

Nu er Eriksen kommet tilbage og Casemiro har udstået sin karantæne. Men desværre er skader stadigvæk et problem for United. Så det bliver lidt af en kabale for Erik ten Hag at få offensiven sat op.

Marcus Rashford fik en muskelskade lige efter 2-0-målet mod Everton og i går blev det annonceret, at han kommer til at sidde udenfor i nogle kampe og ikke er med, men at topscoreren når sæsonafslutningen. Donny van de Beek er stadigvæk skadet og spiller ikke mere denne sæson. Alejandro Garnacho er stadig skadet og kommer til at sidde udenfor et stykke tid endnu. Desuden kommer Luke Shaw og Scott McTominay heller ikke kamp i aften. De har begge mindre skader, men forventes begge at være snart tilbage.

Sevilla, der har lejet Alex Telles, har haft en dårlig sæson. I La Liga har de ikke ligget over 12. pladsen. I øjeblikket ligger de nr. 13 med 32 points for 28 kampe. Efter 15 kampe havde de kun to sejre. I pokalturneringen røg de ud mod første modstander fra La Liga. Og det er også værdt at bemærke, at der er flere spillere, der kom til klubben i sommers, men som allerede er væk igen. Tre af de mest kendte er Thomas Delaney, Kasper Dolberg og Isco.

Sevilla har flere store profiler og en af dem har spillet i United. Adnan Januzaj er nu at finde i Sevilla. Andre profiler er Ivan Rakitic, der nok snart rammer pensionsalderen, Bryan Gil, Erik Lamela og Jesus Navas. Deres topscorer er Youssef En-Nesyri med 14 mål i 36 kampe og næstflest mål har Erik Lamela med 6.

I fredags spillede Sevilla uafgjort 2-2 hjemme mod Celta Vigo og har kun tabt én gang i de sidste fire kampe i La Liga.

 

Manchester Uniteds forventede opstilling:

David de Gea

Aaron Wan-Bissaka, Raphael Varane, Lisandro Martinez, Tyrell Malacia

Casemiro, Marcel Sabitzer

Antony, Bruno Fernandes, Jadon Sancho

Anthony Martial

Forrige artikel

QUIZ: Manchester Uniteds angribere

Næste artikel

Podcast: Mulig United-revanche mod Europa League-eksperter og en svær udebanetur mod storindkøberne

ANNONCE