Optakt: Kriseramt United mod oprykkere

Manchester United er i stor krise i denne sæson. Udover den megen uro udenfor banen så går det rigtig dårligt på banen. United har tabt ni af de første 17 kampe i sæsonen og selvom mange fans kan føle sig bortdømt i flere situationer så skal United-fans nok være mere glade for, at resultaterne ikk er endnu værre.

17 kampe, otte sejre og ni nederlag. Det er fakta på Uniteds sæsonstart denne sæson. United har været meget uheldige med dommerafgørelser i denne sæson og fans kan med rette føle, at United har været meget uheldige med dommerafgørelser i flere kampe. Men på den anden side skal United-fans også være glade for, at resultaterne ikke er så dårlige som spillet og statistikkerne ellers er for så havde situationen været en helt anden. Og det havde stået meget værre til.

I dag kommer så oprykkerne fra Luton Town på besøg. Det er første gang, at United møder Lars Elstrups gamle klub i Premier League. Luton, der kaldes “The Hatters”, er af mange set på som det klart dårligste hold i Premier League i denne sæson og storfavoritter til at rykke ned igen.

I øjeblikket ligger Luton over nedrykningsstregen med seks points for 11 kampe. Luton tabte sæsonens fire første kampe i Premier League og så rigtig dårlige ud. Men siden har de løftet sig og kan godt ærgre sig over ikke at have flere points. I deres trup findes flere velkendte navne. For United-fans bliver det nok et møde med forhenværende Manchester United-spillere i midtbanespilleren Tahith Chong, der scorede mod Liverpool i sidste weekend, og midterforsvareren Teden Mengi. Begge kom til klubben i sommer. Derudover har Luton også fået to kendte navne til denne sæson i Ross Barkley, der har spillet i Everton, Chelsea og Nice, og Andros Townsend Senior, der har spillet i flere klubber og senest i Crystal Palace. En anden kendt spiller i deres trup er Pelly Ruddock Mpanzu. Spilleren fra DR Congo har været med i Lutons rejse op gennem divisionerne og er den første spiller, der har spillet og scoret for samme klub i Englands fire øverste divisioner.

Luton har flere skader op til dagens kamp. Dan Potts, Mads Andersen, Albert Sambi Lokonga, Reece Burke, Luke Berry og Amari’i Bell er alle ude med skader. Derimod er Chidozie Ogbene, der udgik med skade mod Liverpool, klar igen.

Hos United er der stadigvæk flere spillere, der er ukampdygtige. Lisandro Martinez, Luke Shaw, Amad Diallo, Jonny Evans, Tyrell Malacia og Casemiro er alle ude med skader, mens Jadon Sancho stadigvæk træner for sig selv og ikke er en del af truppen. United har kun 18 points efter 11 kampe og ligger på en skuffende 8. plads. Og hjemme mod et af de svageste hold i ligaen er kravet mere eller mindre en sejr. Presset på Erik ten Hag er også stort efter det i denne uge er kommet frem, at der er flere i ledelsen, der begynder at mister troen på den hollandske manager.

 

Forventede opstillinger

Onana

Wan-Bissaka, Varane, Maguire, Reguilón

Amrabat, Eriksen

Antony, Fernandes, Rashford

Højlund

Luton: Kaminski – Osho, Lockyer, Mengi, Kaboré – Mpanzu, Nakamba, Barkley, Doughty – Morris, Ogbene.

Bud på resultat: 3-0

Bud på første målscorer: Marcus Rashford

Kampen ses på 3+ og Viaplay og kommentatorer vil være Jesper Simo og Jan Mølby.

1 kommentar
  1. Luton har jo ikke tabt stort her på det sidste, og står generelt dybt, så det kan bliver noget sværere end vi regner med. Spillet mod FCK var fint de første 25 min, men de var jo pivåbne på kontra, og mødte jo nærmest ikke op til kampen…
    Der skal bare en sejr på kontoen, så pyt med størrelsen..
    Vil hellere vinde 1-0, på et mål efter 7 min, og hvor vi så bare sikkert og kynisk spiller bolden rundt, resten af kampen, end at vi tåger rundt og scorer i 90+ min eller kommer foran og sejler rundt, fordi vi lader modstanderen have initiativet. Dét med kontrol og kynisme er vejen frem for os, som jeg ser det.
    Vi vinder 3-0, fordi de andre spillere har indset, at Højlund er vejen frem, og det kommer til at skabe ravage hos Luton.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Ten Hag: Rashford kommer tilbage på sporet

Næste artikel

Startopstillingen: Højlund sætter jagten ind på sit første Premier League-mål

ANNONCE