Romano: Ny kontrakt og to nye assistenter

Ifølge den italienske transferspecialist Fabrizio Romano så er det tæt på, at Erik ten Hag underskriver en ny kontrakt med United. Og med underskriften fra hollænderen følger to nye assistenter.

Nu er vi, ifølge Fabrizio Romano, tæt på, at manager Erik ten Hag underskriver den længe ventede nye kontrakt. Men der vil også ske ændringer med henblik på ten Hags assistenter i den kommende sæson og som følge af den nye kontrakt.

Ind kommer to nye assistenter. Begge har været cheftrænere og begge er fra Holland. Den mere ukendte af de nye assistenter er René Hake, som indtil nu har været cheftræner i Go Ahead Eagles i Holland i to år. Før det har han blandt andet været cheftræner i Emmen, Twente og Cambuur Leeuwarden.

Han er i hjemlandet blevet sammenlignet meget med sin næsten to år ældre landsmand når det kommer til træningskultur og spillestil. Så i det henseende så passer Hake godt ind i trænerteamet.

Den anden hollænder, der ifølge Romano kommer ind i trænerteamet er noget mere velkendt. Ikke mindst i Uniteds-fanbase. Han er en af Uniteds bedste angribere nogensinde. Det er Ruud van Nistelrooy, der bliver 48 år på mandag. Han fik 150 mål i 219 kampe for United og ser nu ud til at vende tilbage som assistent selvom han med succes har forsøgt sig som cheftræner.
Han fik først et år i PSV Eindhovens andethold hvor det gik knap så godt, men i 2022 blev han så ansat som cheftræner for klubbens førstehold. Der stoppede han inden sæsonens sidste kamp selvom klubben endte på 2. pladsen bag Feyenoord og vandt både Johan Cruyff-shield, den hollandske supercup, og KNVB Cup, den hollandske pokalturnering.

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Torsdagens rygter

Næste artikel

Jagten på nummer 251: David Gaskell, nummer 42, 1956-1969

ANNONCE