Én landsholdsmålmand ud og én landsholdsmålmand ind. Det ser ud til at være det der sker i de kommende dag for United.
Klubbens egen Dean Henderson, der ikke har spillet på grund af skader siden januar, er på vej til London hvor han skal spille for Crystal Palace. Hans afløser bliver hentet i den tyrkiske storklub Fenerbahce. Han hedder Altay Bayindir.
Ifølge Fabrizio Romano er United og Fenerbahce enige om en aftale om Bayindir. Prisen kommer til at være seks millioner pund hvilket svarer til 52 millioner kroner. Ifølge Romano har den tyrkiske målmand allerede bestået lægetjekket og er i England i dag for at ordne de sidste detaljer.
Bayindir er 25 år, er 1,98 meter høj og har spillet 133 kampe i den tyrkiske Super Lig. Der er der kommet 155 mål igennem og han har haft 39 clean sheets. Ialt har han 54 clean sheets i 176 kampe for Ankaragucu og Fenerbahce. Derudover har han spillet fem landskampe for Turkiye hvor han fik debut 27. maj 2021 i en venskabskamp mod Azerbaijan hvor Turkiye vandt 2-1. Hans sidste landskamp var på Færøerne hvor Turkiye tabte 2-1. Siden har han siddet på bænken i fire kampe og var skadet i de to kampe holdet spillede i juni.
Hvis Bayindir skifter til United så skriver han historie i og med, at han bliver den første tyrkiske spiller i klubbens historie.