Sky: West Ham byder på Maguire

Harry Maguire er en spiller, der bliver spået til at blive solgt fra Manchester United denne sommer. Og ifølge det store medie Sky så har West Ham givet et bud på Harry Maguire, der er tæt på det, som United angiveligt ønsker for spilleren, der kom fra Leicester City i 2019.

Der var blandede meninger da Manchester United i sommeren 2019 købte Harry Maguire fri af Leicester City. Nogle mente, at United betalte for mange penge for ham, mens andre mente, at han var den helt rigtige spiller til United og så var der andre, der mente, at han ikke var den rigtige.

Hurtigt efter ankomsten til Old Trafford blev Harry Maguire gjort til kaptajn da Ashley Young blev solgt i januar 2020. Maguire har været anfører siden da, men mistede anførerbindet denne sommer til Bruno Fernandes, der sidste sæson var anfører i de fleste kampe fordi Maguire tit sad på bænken.

Maguire har været meget udskældt ovenpå de to sidste sæsoner hvor han mildt sagt har været dårlig. Der bliver også buhet ad ham til Uniteds kampe og det er desværre ikke kun fra modstandernes fans. Og da Maguire nu også er blevet overhalet af Victor Lindeløf så er det meget naturligt, at Maguire ikke gider at være fjerdevalg som midterforsvarer.

Og denne sommer har der været flere rygter om, at United vil forsøge at komme af med ham, mens Maguire selv har været ude at sige, at han vil kæmpe for sin plads på holdet. Og nu melder det engelske medie Sky, at West Ham ikke kun er interesseret i Maguire, men også har givet et bud på ham.

Buddet fra West Ham, som også rygtes til at være interesseret i Scott McTominay, lyder på 30 mio £, som svarer til omkring 260 millioner kroner.

Maguire er 30 år og har spillet 175 kampe for United og også 57 landskampe for England.

Forrige artikel

Brexit rammer danske United-fans

Næste artikel

Varane i opråb på Twitter: For mange kampe udfordrer spillernes fysiske og mentale helbred

ANNONCE