Statistik: Er United igang med en god sæson?

Mange Manchester United-fans verden over snakker indimellem om hvad er en god sæson eller en godkendt sæson. Jeg har taget et kig på hvordan United historisk har klaret sig i forhold til kampe og sejre.

Statistik kan fortælle meget, men der kan ikke drages endelige konklussioner ved kun at bruge en faktor. I denne sæson, som er Erik ten Hags første sæson, har manageren fået meget ros for at have fået så meget ud af sæsonen med denne spillertrup. Men hver gang United taber en kamp så kommer kritikkere og andre, som ikke er United-fans med ironiske fakta. Og tit er det sandheder med modifikationer.

Det har været ofte sagt i denne sæson, at United har spillet og kommer til at spille mange kampe denne sæson. Og til det kan siges, at United kommer som minimum op på 61 kampe denne sæson. Kun fire gange har United spillet flere kampe på én sæson. I 1984/85 og 1993/94 spillede United 62 kampe, I 2016/17 blev det til 63 kampe og i 2008/09 blev det til 66 kampe. Med andre ord så kan United komme op på 65 kampe denne sæson hvis holdet når finalen i både FA Cup og Europa League. Det er så kun én gang tidligere sket, at United har spillet flere kampe. Så vi kan godt konkludere, at United har spillet og kommer til at spille ret mange kampe. Også med betragtning på, at sæsonen er meget presset på grund af et VM-slutspil.

Så er spørgsmålet om det har gået godt for United. Det er måske forskelligt for hvad er godt når det kommer til de høje ambitioner, der er i United. Men kigger vi på antallet af sejre så er vi 36 sejre i 51 kampe United har spillet i denne sæson. Ikke siden 2017/18 har United haft så mange sejre. Og får United fire sejre til i denne sæson så vi kommer op på 40 sejre så er det kun fire sæsoner med flere sejre. I 2002/03 fik United 41 sejre i 61 kampe, i 1993/94 blev det til 41 sejre i 62 kampe, i 2006/07 blev det til 42 sejre i 58 kampe og så er det 2008/09 hvor United fik 44 sejre i 66 kampe. Så vi kan sige, at vinder United ni kampe til i denne sæson så kommer United op på 45 sejre hvilket vil være en klubrekord.

Og kigger vi på sejrsprocenten over hele sæsonen så kan vi også se, at det rent resultatmæssigt er en god sæson. United har lige nu vundet 70,59 procent af kampene. Og det er kun tre gange, at United har haft en højere sejrsprocent. I 2009/10 vandt United 70,91 procent af kampene, I 2006/07 blev det til sejre i 72,41 procent af kampene, mens rekorden ligger næsten 120 år tilbage. I 1905/06 vandt United 73,81 procent af kampene. Det skal dog bemærkes, at United i den sæson spillede i den engelske 2. division. United skal slå rekorden på sejre for at at slå rekorden i sejrsprocent.

Det er nok ingen tvivl om, at i Premier League er det ikke ligefrem den bedste sæson for United. United skal vinde alle åtte kampe, der er tilbage i Premier League for at komme over de 81 points United i 2017/18. I så fald så er de 83 points det højeste siden Sir Alex Fergusons sidste sæson, 2012/13 hvor det blev til 89 points.

Kigger vi på kampe, der ikke er i ligaen, så er United kommet på 18 sejre i denne sæson hvilket er en tangering af klubrekorden fra 2016/17 hvor det også blev til 18 sejre i andre kampe end ligakampe. Forskellen er, at i 2016/17 kom de 18 sejre på 25 kampe, mens i denne sæson er det kun sket på 21 kampe. Kun den første af disse, mod Real Sociedad på Old Trafford, i denne sæson er endt med nederlag så United har spillet 20 kampe i træk udenfor Premier League uden nederlag. I disse kampe har United scoret 49 kampe hvilket er to mål fra egen klubrekord på 51 mål i ikke-ligakampe (i 2008/09 og 2002/03). Iøvrigt er det interessant, at United har scoret 49 mål på 21 kampe i ikke-ligakampe, mens det kun er blevet 46 mål på 30 kampe i Premier League.

Forrige artikel

Eriksen: Holdet har holdt intensiteten og niveauet

Næste artikel

Steve Cooper om Maguire-situation: Klokkeklart straffespark

ANNONCE