Stor renovering af Carrington

I disse tider drejer det meste om transfers. Men i dag har Manchester United meddelt, at der bliver lavet en stor renovering af Carrington for at gøre træningsanlægget til et verdensklasseanlæg.

Billede: Manchester United via Getty Images

 

Carrington var et af verdens bedste træningsanlæg, da det blev bygget. Men da Glazers ikke har investeret penge i United, er United blevet overhalet af mange klubber, når det kommer til træningsanlæg. Det ønsker Sir Jim Ratcliffe og Ineos som de nye delejere at ændre på.

Derfor har de besluttet at renovere Carrington. Der skal bruges 50 millioner pund, hvilket svarer til over 442 millioner danske kroner. Arbejdet starter allerede på mandag og vil vare hele den næste sæson. I første omgang bliver der lavet om i styrkerummet, lægestabsrummet, genoptræningsområdet og ernæringsområdet. Der bliver gjort plads til samarbejde mellem de forskellige afdelinger og for at skabe mulighed for innovation. Der vil være midlertidige ændringer, så Uniteds hold i den kommende sæson mest muligt kan få det maksimale ud af deres forberedelser.

Sir Jim Ratcliffe har udtalt sig om renoveringen:

“Vi ønsker at skabe et verdensklasse miljø for vores hold til at vinde. Da vi gennemførte en grundig gennemgang af træningsfaciliteterne på Carrington og mødtes med vores førsteholdsspillere, var det klart, at standarderne var faldet under nogle af vores konkurrenter. Dette projekt vil sikre, at Manchester Uniteds træningsbane igen er opdateret til de højeste standarder. Lord Foster, en indfødt Mancunian, har bragt stor inspiration til designet, i samarbejde med Manchester United holdet, og vi ser frem til at se forbedringerne i faciliteterne, men vigtigst af alt på banen.”

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Læsernes årets spiller: BRUNO FERNANDES

Næste artikel

Årets spiller? Redaktionen peger på tre forskellige spillere

ANNONCE