Thorpe: Jeg ramte bunden

En af de spillere, der var med i Uniteds indledning på det nye projekt hvor forhenværende akademispillere kan få lidt træning i United, var Tom Thorpe. Han er klubløs efter, at han ikke har spillet fodbold i fem år på grund af depression.

United indledede for kort tid siden et nyt projekt hvor forhenværende akademispillere kan komme til at træne i United og få lidt at høre om livet efter en aktiv fodboldkarriere. Syv spillere var inviteret til den indledende start. En af dem er forsvarsspilleren Tom Thorpe.

Han var anfører på det hold, som vandt FA Youth Cup i 2011, hvor han spillede sammen med blandt andre Paul Pogba og Jessie Lingard. Han blev dog frigivet i 2015 efter kun en kamp for Manchester United. Fra United tog han til Rotherham United i to sæsoner inden han tog til Indien for at spille for ATK.

Men efter kun 11 kampe for den indiske klub blev forsvarsspilleren skadet og tog til England for at få behandling. Han tog aldrig tilbage til Indien. Istedet tog han en pause fra fodbolden i fem år fordi han blev ramt af en depression.

Fordi han beskadigede sit forreste korsbånd måtte han dog se træningerne i United fra sidelinjen hvorfra han lavede et interview med BBC. Den 30 årige spiller var senest i Stalybridge Celtic og fik kun to kampe inden sin skade.

– Jeg var helt nede i kulkælderen. Det er godt at kunne tale med mennesker, der har oplevet lignende ting, og hjælpe dem, når man kan. Jeg har lånt Callums (Gribbin, en anden spiller, der var med) hjerne for at finde ud af, hvilken vej der ligger forude.

Der er mange modsætninger i depression. Det er svært at sætte ord på uden selv at have prøvet det. Man har ikke lyst til at være alene, men har lyst til at være alene. Når man hører udtrykket “man kan se lyset for enden af tunnelen”, er det menneskelige svar, at hvis man ser lyset, så fortsætter man. Med depression er der intet lys. Der er intet. Det er et tilfælde af fuld nedlukning.

Udover mine forældre og, til sidst, min kæreste, vidste ingen det. Jeg ville gå til familiebegivenheder og sætte min maske på. Så snart jeg kom hjem, ville det være maske af og nedlukning, tal ikke med nogen eller gør noget. Det er godt at have støtten fra dem, der når ud til en. Fra personlig erfaring ved jeg, at når man har depression, er det meget svært i øjeblikket at gå ud og spørge nogen om hjælp. Det er svært, når man tænker på mængden af spillere, der kommer igennem et akademi, men hvis der er en måde at komme i kontakt med nogen, der har forladt eller måske har svært ved at finde et hold og spørge, hvordan de har det, er det så stort.

Tom Thorpe er i dag 30 år gammel og hans nuværende klub er Stalybridge Celtic, der ligger på 2. pladsen i Northern Division One West, der er den 8. division i de engelske fodboldrækker.

Forrige artikel

Ferguson sat huset til salg

Næste artikel

Sir Jim Ratcliffes flerklubsejerskab kan blive Uniteds hovedpine. Eller kan det?

ANNONCE