(Matthew Peters/Manchester United via Getty Images)
10. Wayne Rooney
Mange ville nok løfte øjenbrynet over at se Uniteds bedste målscorer gennem tiderne på denne liste. Men han bliver aldrig nævnt blandt de allerbedste. Hverken i historien eller i hans generation. Et monster af en spiller, der kunne mere end score og assistere til mål. At han ikke bliver nævnt blandt de bedste skyldes nok hans livsstil. Og muligvis til dels hans tidlige fald i niveau. Men en af de bedste spillere jeg har set, både når det kommer til topniveau og når det kommer til udholdenhed.
Periode i United: 2004-2017
Kampe/mål for United: 559/253
9. Denis Irwin
Man kan nok også argumentere for, at Mr. Reliable, som den irske backspiller tit blev nævnt, heller ikke burde være på denne liste. Men hvor mange tænker på denne lille irer, der kom fra Leeds United for lidt over 600.000 pund og spillede i 12 år for United, når de tænker på de bedste backs i historien? Han bliver endda også normalt overset når fans af andre klubber skal vælge de bedste backs i Premier League-historien. Men for mig er han både den bedste venstre back og den bedste højre back i Premier Leagues historie. Engelsk mester syv gange og 529 kampe for United.
Periode i United: 1990-2002
Kampe/mål for United: 529/33
8. Chris Smalling
En meget udskældt spiller i United. Og den af spillerne på denne liste, der muligvis mest af alt skyldes, at han var en af mine favoritter. Men en hurtig midterforsvarer, der aldrig tabte en duel mod en angriber. Ikke ligefrem den bedste ven af bolden og derfor gav det mening, at United solgte ham i sin tid. Men for mig klart den bedste midterforsvarer i United siden Rio Ferdinand og Nemanja Vidic.
Periode i United: 2010-2020
Kampe/mål for United: 323/18
7. Darren Fletcher
Den skotske midtbanespiller var mest kendt for at være en spiller, der elskede at ødelægge modstandernes spil. En rigtig fighter på midtbanen, som også kunne give noget fremad banen. I 2009 skulle Manchester United spille Champions League-finale mod FC Barcelona, men da han fik et forkert rødt kort i semifinalen mod Arsenal havde Fletcher karantæne i finalen. Og mange mener, at det var årsagen til, at Barcelona vandt finalen. Som José Mourinho sagde “Jeg tror, at Xavi og Andrés Iniesta er glade for, at Fletcher ikke spiller.”
Fletcher blev iøvrigt udtaget til en United-kamptrup i 2000, men Premier League forhindrede en eventuel debut da han kun havde akademikontrakt.
Periode i United: 2003-2015
Kampe/mål for United: 342/24
6. Ronny Johnsen
Spilleren på denne liste med færrest kampe. Men nordmanden var vitterligt en verdensklasse midterforsvarer, der også kunne spille på den defensive midtbane. Hans største minus var, at han var så meget skadet. Og skaderne var også årsagen til, at han i 2002 ikke fik forlænget sin kontrakt. Snittet blev på 25 kampe hver sæson og selv på denne tid var det ikke meget. Nordmanden var også med på Treble-holdet og det tæller op. Men synes ikke, at han nogensinde har fået kredit for det han leverede. Muligvis ikke blandt de bedste verden, heller ikke i hans generation, men absolut en fremragende spiller.
Periode i United: 1996-2002
Kampe/mål for United: 150/9
5. Park Ji Sung
En spiller, som mange af hans medspillere har som nummer et på en sådan liste. Han var også kaldt “7 lungs” på grund af sit enorme løbearbejde. Også en regelmæssigt overset spiller, men han var også en vigtig del af et af Uniteds bedste hold nogensinde. Blev overset til Champions League-finalen i 2011 hvilket er noget Sir Alex åbent har erklæret har ærgret den skotske manager lige siden.
Periode i United: 2005-2012
Kampe/mål for United: 205/27
4. Wes Brown
Endnu en spiller, der led meget af skader. Fik sin debut som 17 årig og havde allerede inden sin 24 års fødselsdag siddet udenfor med skader i sammenlagt tre år. Fik tre korsbåndsskader i sine første fem år som professionel. Men var blandt de bedste midterforsvarere i sin tid og ville have været endnu bedre hvis det ikke var på grund af skader. Og var han ikke i United havde han startet inde i alle andre klubber i verden. Så god var han. Da han som 30 årig skiftede til Sunderland var det tydeligt, at skaderne havde sat sit spor. Men alligevel formåede han at levere på et højt niveau for den nordengelske klub i et par år.
Periode i United: 1998-2011
Kampe/mål for United: 362/5
3. Andy Cole
Ikke en spiller jeg ville have valgt hverken på mit favorithold eller på et Dream Team-hold. Men at han kun fik 15 landskampe er utroligt når man tænker på, at han fik 229 ligamål hvoraf de 187 var i Premier League. Har den fornemme ære af at formå at spille sine første fire landskampe under fire forskellige trænere. Er nok mest kendt for sit eminente samarbejde med angrebskollega Dwight Yorke. Formåede hele ni gange at score et tociffret antal mål i en Premier League-sæson.
Periode i United: 1994-2002
Kampe/mål for United: 275/121
2. Gary Pallister
Indrømmet. Pally er min absolutte favoritspiller i fodboldhistorien. Og det er muligvis også årsagen til den høje placering på denne liste. Men han blev valgt til årets hold fire gange i Premier League udover den sidste sæson før den bedste engelske fodboldrække blev til Premier League. Alligevel er han sjældent, hvis nogensinde, med i snakken om de bedste midterforsvarere. Fik kun 22 landskampe selvom der ikke var specielt mange gode spillere på hans position. Den eneste spiller på listen, der ikke spillede efter årtusindskiftet.
Periode i United: 1989-1997
Kampe/mål for United: 437/15
1. Michael Carrick
Skal man have verdens mest elegante midtbane så skulle Michael Carrick danne makkerpar med Andrés Iniesta. Men årsagen til, at jeg har den nuværende Middlesbrough-manager øverst er, at han spillede i en tid hvor midtbanespillerne på det engelske landshold var klassespillere. Men min påstand vil til enhver tid være, at England havde haft mulighed for triumfer hvis Carrick var en fast del af startopstillingen for England. Vandt fem mesterskaber, Champions League, Europa League og kom desværre kun en gang på årets hold i Premier League.
Periode i United: 2006-2018
Kampe/mål for United: 464/24
Kriminelt at udelade Nickt Butt og John O’Shea.