Foto: Alex Pantling/Getty Images
Mason Greenwood
Fra: Manchester United
Til: Olympique Marseille
Sandsynlighed: Over middel.
David Ornstein, der er ret pålidelig når det kommer til det engelske marked, skriver, at Marseille har vist interesse for Greenwood. Ifølge journalisten snakker klubben og spilleren sammen og vil også være med til at sige, at Greenwood er mest interesseret i at tage til den franske sydkyst af de interesserede klubber.
Dan Ndoye
Fra: Bologna
Til: Manchester United
Sandsynlighed: Under middel.
Sky Italia kommer med historien om, at den unge schweizer skal være på Uniteds radar. Han har spillet et år i italienske Bologna. Hvorvidt der er sandhed i historien er svært at spå om, men den dukker sandsynligvis op efter, at Ndoye har spillet et godt gruppespil i EM for Schweiz og, at det ikke er nogen hemmelighed, at United leder efter en angriber.
Marcus Rashford
Fra: Manchester United
Til: Paris Saint-Germain
Sandsynlighed: Under middel.
Mediet HITC skriver, at United vil forsøge at komme af med den lokale fløjspiller og at PSG er interesserede. Men det er dog lidt tvivlsomt om hvorvidt der vil ske en transfer da Rashford sandsynligvis vil blive dyr.
Ronald Araujo
Fra: FC Barcelona
Til: Manchester United
Sandsynlighed: Meget lav.
Det spanske medie Sport melder om, at United vil have Araujo og at United vil fordoble uruguayanerens løn i den spanske storklub.
Aaron Wan-Bissaka
Fra: Manchester United
Til: West Ham United
Sandsynlighed: God.
The Times melder, at West Ham vil også gerne have fat i Uniteds engelske højreback, der eftersigende længes efter at komme tilbage til London.
Alejandro Garnacho
Fra: Manchester United
Til: Al Hilal
Sandsynlighed: Meget lavt.
Det arabiske medie Alkass TVSports melder, at den saudiske klub gerne vil have fat i et af Uniteds største stjerner. Interessen er sandsynligvis rigtig nok, men hvorvidt en transfer vil finde sted er dog yderst tvivlsomt.
Matthijs de Ligt
Fra: Bayern München
Til: Manchester United
Sandsynlighed: God.
Den tyske journalist Florian Plettenberg, der har fingeren på pulsen indenfor tysk fodbold, melder, at United stadigvæk er interesserede i den hollandske midterforsvarer. Giver også mening, da flere af Uniteds højeste prioriteringer ser ud til ikke at blive til noget og derfor giver det mening at hente en af ten Hags forhenværende vigtigste spillere, der oveni ikke er første valg i den tyske storklub.