Foto: Peter De Voecht / Photo News via Getty Images
Torsdag 4. september
United venter fremdeles på en afgørelse fra Premier League vedrørende købene af de tre unge talenter Chidu Obi Martin, Samuel Lusale og James Overy. Martin er dansk/englænder, Lusale er fra Slovakiet og Overy er fra Australien.
SportBild rapporterer, at Chelsea, Tottenham Hotspur og Manchester United var efter den belgiske angriber Lois Openda, der spiller i RB Leipzig. Openda fik 28 mål og syv assists i sidste sæson. United valgte dog i stedet at gå efter Joshua Zirkzee.
Daily Mail skriver, at Uniteds brasilianske midtbanespiller Casemiro har valgt at blive i United på trods af rygter på, at han var tæt på et skifte til Tyrkiet.
I går dukkede der flere rapporter op om, at Uniteds anden brasilianer Antony også var tæt på et skifte til Jose Mourinhos Fenerbahce. Men i dag har transferguruen Fabrizio Romano skrevet, at Antony ingen interesse har i at skifte fra United, da han vil kæmpe for sin plads.
Ifølge Gazzetta dello Sport vil Adrien Rabiot, der forlod Juventus ved kontraktudløb 1. juli, til United og han håber ifølge kilden, at et skifte stadig kan laves.
Onsdag d. 04/09
Fabrizio Romano skriver på sine sociale medier, at Real Betis var ivrig efter at hente Christian Eriksen på Deadline Day, men klubben nåede hverken til enighed med spilleren eller United. Samtidig skriver Romano, at der på intet tidspunkt under transfervinduet kom et formelt bud fra Ajax på Eriksen.
Manchester Evening News spekulerer i, om Casemiro måske bliver udlånt eller solgt til Galatasaray i løbet af den kommende tid. Transfervinduet i Tyrkiet er nemlig ikke lukket endnu. Samtidig skriver mediet, at United stadig har mulighed for at hente Adrien Rabiot, da han står uden klub på nuværende tidspunkt. Ifølge Romano er United blevet tilbudt Rabiot flere gange under transfervinduet, men er endnu ikke slået til.
UtdDistrict skriver, at Christian Eriksens agent, Martin Schoots, eftersigende bekræfter, at der har været interesse fra Anderlecht og en unavngiven tyrkisk klub. Transfervinduet er dog stadig åbent i Tyrkiet og Belgien, men agenten slår fast, at Eriksen bliver i United. Danskeren har blot et år tilbage af sin kontrakt med klubben.
Tirsdag d. 03/09
Journalist Andy Mitten fortæller i Talk of the Devils podcast, at Erik ten Hag ønskede en ny aftale for Sofyan Amrabat denne sommer.
Marokkaneren spillede 30 kampe for Manchester United sidste sæson, mens han var i klubben på en lejeaftale. Erik ten Hag ønskede tilsyneladende en ny aftale for Amrabat, men blev afvist i interne samtaler med klubbens ledelse.
– Det er sådan, klubben fungerer nu, siger Mitten.
Adrien Rabiot er en anden Serie A-midtbanespiller, der er relevant i dagens rygtebørs. Han har været rygtet til United gennem flere år og blev tilbudt at hente ham flere gange i løbet af denne sommer. Det siger Fabrizio Romano på sin youtube-kanal.
Rabiot er tilgængelig på en fri transfer, hvorfor United ikke skal betale en overgangssum, hvis man henter ham. Han vil dog ifølge Romano kræve en meget høj løn, hvilket formentlig er årsagen til, at United har takket nej.
På trods af sommerens kontraktforlængelse til Erik ten Hag, har en dårlig sæsonstart nu pustet nyt liv i rygter om fyring og potentielle afløsere.
The Mirror melder, at Thomas Tuchel er favorit til det varme sæde. Imens har flere bookmakere lavest odds på United-assistent Ruud van Nistelrooy som klubbens næste permanente manager. Det drejer sig blandt andet om Bet365, Paddy Power og Betfair.