Shea Lacey er 16 år og fra Liverpool. Han har to brødre, der er Liverpool-fans, mens Shea er United-fan. Den offensive spiller, der har otte kampe og tre mål for Englands U15 og 16 landshold, har i dag skrevet sin første kontrakt med sin favoritklub.
Lacey var kun 15 år da han spillede sin første kamp for klubbens U18-hold efter nogle lovende præstationer for yngre hold hos United. Og på trods af, at han kun blev 16 år i april har han allerede spillet for klubbens U21-hold.
Lacey er bedst på højrefløj, men kan også spille inde centralt. Han bliver betegnet som en frisparksspecialist med et meget godt venstreben.