Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
Will Fish er røget til Cardiff City fra den engelske Championship for to millioner pund (hvilket svarer til omkring 17,6 millioner danske kroner). Samtidig har United fået en videresalgsklausul på 30 procent med i aftalen. Derved forlader den 21 årige forsvarer Manchester United efter 14 år i klubben. Han har de to seneste sæsoner været udlejet til skotske Hibernians med stor succes.
Fish fik kun én kamp for United. Han blev akademispiller nummer 240 i rækken, der blev noteret for en kamp på Manchester Uniteds førstehold. Det var sæsonens sidste kamp i 2020/2021 mod Wolverhampton Wanderers hvor han blev indskiftet i overtiden i 2-1-sejren og kom ind for Daniel James. Derudover har han spillet 66 kampe og fået fire mål for Hibernians og han har spillet seks ungdomslandskampe.
Den anden spiller, der er solgt er Maxi Oyedele. Han er en 19 årig midtbanespiller. Han har været i United i 12 år. Han fik ingen kampe for Uniteds førstehold, men har de to forrige sæsoner været på korte lejeaftaler hos henholdsvis Altrincham og Forest Green Rovers hvor han har sammenlagt har spillet 16 kampe.
Oyedele er solgt til polske Legia Warszawa. Det lyder måske lidt mærkeligt, men da Oyedele har en polsk mor har han spillet 13 ungdomslandskampe for Polen. Det er sandsynligvis forklaringen.
Se det forstår jeg ikke….især Will Fish salget, ham burde vi ikke have solgt.
Det er meget fint vi er stolte over vores mange akademi spillere kommer igennem nåleøjet og får debut på 1.holdet, men havde da håbet på at klubben ville satse lidt mere på dem der har potentialet til at udvikle sig, herunder en Will Fish.
Men nuvel jeg er ikke træner eller talent spejder så jeg håber da at klubbens træner og talent stab foretager de rigtige vurderinger og at ledelsen handler derefter.