Foto: Michael Regan/Getty Images
Joshua Zirkzee kom til United denne sommer fra italienske Bologna. Men på grund af EM kom han lidt sent tilbage fra sin ferie, og derfor sad han på bænken hele kampen imod Manchester City i Community Shield. Men i aftes kom han ind i det 61. minut for Amad Diall. Dermed fik hollænderen sin debut.
Og det er en debut han næppe glemmer. For han blev matchvinder i kampen, som United vandt 1-0. Målet scorede Zirkzee efter 87 minutter, hvor han meget fornemt sendte bolden i målet efter et et fladt indlæg fra Alejandro Garnacho.
– At vinde her, i den første hjemmekamp, og også score et mål, det kunne ikke have været bedre. Jeg blev jo fortalt, at det at score foran Stretford End er en af de bedste følelser, man kan opleve som United-spiller. Så jeg er taknemlig for, at jeg fik muligheden for at opleve det allerede i den første kamp, udtaler han efter kampen.
Erik ten Hag bad sin landsmand komme ind med noget energi, og det må siges gik godt, da Zirkzee blev matchvinder.
– Jeg bliver næsten lidt rundtosset nu, men vi fik sejren, det var den, vi ønskede os. Det var den fansene ønskede, men jeg kan ikke helt forklare mine følelser. Den er bare helt god nu, siger han.
Nu handler det om at arbejde hårdt resten af sæsonen.
– Han (Erik ten Hag, red.) har ikke sagt så meget specifikt om sæsonen, men vi er en stor klub, hvor vi altid skal jagte det bedste. Hver eneste dag. Det er også min plan, lyder det fra matchvinderen.
Joshua Zirkzee blev også valgt til kampens bedste spiller af Sky Sports.