Photo by Mike Hewitt/Getty Images
Dette er en blog. Den er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Er Erik ten Hag den rigtig manager for Manchester United til den kommende sæson? Mange United-fans mener det ikke. Men det tror jeg og derfor glæder det mig, at ten Hag fortsætter som United-manager.
Udover mange, forståeligt nok, har været ret kritiske overfor hollænderen efter en helt igennem forfærdelig sæson så har de nye delejere i Ineos fået megen kritik over hvordan de har håndteret hele situationen. Både, at de har taget lidt tid med at komme med en afgørelse og, at de overhovedet har, ifølge rapportene, har snakket med andre managers.
Ineos har gjort det rigtige
Jeg hører nok til mindretallet, men jeg synes faktisk, at Ineos har håndteret situationen helt fornuftigt. Og, at de desuden er kommet til den bedste afgørelse for United. Jeg var kritisk overfor ten Hag i den netop færdigspillede sæson og synes han lavede mange fejl. Men jeg synes også, at han forsøgte at spille sin egen stil og da han ikke har spillerne til den stil så gik det så elendigt.
Vi skal også huske, at hverken United eller ten Hag har udtalt sig om hele situationen. Og vi har set mange modsigende udmeldinger fra flere journalister. Og der er meget, der tyder på, at der er ingen lækager, som ellers har været et kendetegn for United i de sidste 10 år. Og derfor er jeg også ret sikker på, at der er ingen udenfor klubben, der helt præcis ved hvad der er foregået og hvordan kommunikationen har været mellem træneren og ejerne.
Ineos har godt nok taget lidt lang tid med eftersigende at komme med en afgørelse. Men det synes jeg ikke gør noget. Transfervinduet åbner først om to dage og der er lang nok tid til at købe de forstærkninger man ønsker skal komme ind. Desuden har ten Hag været i ferie fra dagen efter FA Cup-finalen til denne uge. Er det så en tilfældighed, at afgørelsen bliver kendt den uge ten Hag kommer tilbage fra ferie?
Det synes jeg ikke. Og jeg synes heller ikke, at det er et problem, at Ineos har snakket med andre managers, hvis de overhovedet har det (og ja, det er meget der tyder på). Flere rapporter har meldt ud, at afgørelsen var taget inden FA Cup-finalen og den afgørelse var, at ten Hag skulle fyres. Det kan godt passe selvom det modsatte er sket. For ting kan ændre sig.
Det kunne også være en mulighed, at Jason Wilcox, der startede i klubben først i maj, var lidt usikker på den skaldede hollænder, og at man derfor snakkede med andre managers. Men nu hvor ten Hags ferie var færdig fik man endelig snakket ordentligt med manageren om fremtiden. Det kunne sagtens være det, der fik Ineos til at ændre mening.
Igen der er ingen udmeldinger kommet fra hverken ten Hag eller United og ingen af os har nogen som helst pejling om hvad der er sket. Sandsynligvis har noget af det som medierne har rapporteret været sandt, men flere rapporter har uden tvivl været direkte forkerte eller måske endda også opdigtede.
Hvorfor er ten Hag så den rigtige manager?
Som jeg skrev i starten så mener jeg, at det var en rigtig afgørelse at fortsætte med ten Hag. Og det skyldes mest af alt, at jeg tror der vil komme store ændringer i spillertruppen denne sommer. Ganske vist har jeg sagt det de sidste mange år. Men nu hvor Ineos er kommet ind lagt sammen med den sæson vi lige har været vidne til gør, at jeg bliver overrasket hvis det bliver sådan.
Jeg har i mere end måned sagt, at United vil komme af med mindst 15 spillere og, at der vil komme 8-10 nye spillere ind. Fire spillere har allerede forladt klubben ved kontraktudløb mens en anden var lejet. Derudover har haft otte spillere fra førsteholdstruppen udlejet. Af dem er den ene allerede solgt. Af de andre syv tror jeg det kun er en spiller, der er i klubben om tre måneder. Så er vi allerede på 11 spillere. Og mon ikke flere end fire af spillerne, der var i klubben den sidste halvdel bliver solgt.
Og hvilke spillere vil så komme ind? Jeg vil ikke komme med navne, men jeg tror der kommer to midterforsvarere, én venstreback, to midtbanespillere, en angriber og én højre fløj. Og sandynligvis kommer der én højre back ind også og muligvis endnu en midterforsvarer. Det vil være unge spillere med gode egenskaber på bolden og også vil være hurtige.
Derfor tror jeg, at United vil få en rigtig god sæson. Alle de rådne æbler bliver sluset ud udover, at truppen bliver forstærket med unge spillere, der er både bedre end dem United har lige nu og som også passer bedre til ten Hags ønskede stil.
Og jeg tør komme med en modig forudsigelse til den kommende sæson. United vil vinde mindst en pokal og slutte, i værste fald, fem points fra 1. pladsen i Premier League.
Fedt med optimisme og gode argumenter 🙂
Der er jo ikke noget at være hr. modsat i, dog måske lige om vi vinder en pokal og bliver -5 points fra 1. pladsen, men på den anden side, så har vi vundet en pokal to år i træk.
Liverpool og Chelsea har fået nye managers, så hvem ved hvordan det kommer til at gå dem. Tottenham er Tottenham, Aston Villa kan måske ikke gøre top 4, to år i træk, og Arsenal har nu smidt mesterskabet to år i træk, så hvem ved om de får et halv dårligt år i år. Pep stopper snart, og mon ikke City mister et hav af spillere til den tid, og skal genopbygge – der er grund til fremtidigt mesterskabs-optimisme.
Skulle United ikke ende med en pokal, eller tæt på mesterskabet-sæson, så er jeg egentlig også udmærket tilfredso. For mig er det fint, at det er ETH der er i front for holdet fortsat ( har aldrig mistet troen på hans projekt og ideer,) hvis bare den der oprydning af spillere, og fornyelse af truppen kommer. Giver gerne ETH 2-3 sæsoner mere, hvis jeg kan se, at den transfer-strategi klubben har lagt for dagen, er positiv og spillet deraf bliver bedre, så er der noget fundamentalt at bygge videre på.
Det bliver SÅ spændende henover sommeren, og jeg kan kun blive skuffet, hvis der bliver købt udbrændte og talentløse spillere, og givet store lønsummer væk, men det lader jo ikke til, at det er INOES strategi.
Lad os bare tage en endnu større hat på, og sige, at vi vinder mesterskabet igen, indenfor de næste 2 år 🙂
Nattestad for pokker 😊
Kæmpe respekt for din åbenlyst glødende kærlighed til vores elskede klub…den deler vi så absolut😎👍
Meen skulle vi ikke lige spise brød til nyheden om EtH fortsatte virke i United.
Nu meldes der om choktikstand i truppen over nyheden….ved godt det er og bliver spekulationer medmindre nogle spillere står frem hvilket nok er helt usandsynligt i min optik, men spekulationer er der nok af, inkl dine egne😉
At vi alle forventer, ja faktisk kræver fremskridt på alle parametre i den kommende sæson er indlysende og med tanke på den netop overståede sæson (mareridt) kan det velsagtens kun gå en vej….alt andet vil være næsten utopi som jeg ser det, spørgsmålet er vel egentlig hvor meget bedre vi med rimelighed kan forvente/håbe på…
Alt efter hvor stor udrensningen bliver/lykkedes med og hvilke spillere vi kan “lokke” til med Europa League i sigte, vil jeg være forsigtig med at stille for store forhåbninger til den kommende sæson.
Jeg håber allermest på at se fremskridt rent spillemæssigt, det være sig strukturelt, filosofi og udtryk på banen, dertil skal bundniveaet hæves betragteligt…og det skal være fra første fløjt og i to halvlege hver gang…
Desuden ser jeg gerne flere unge spillere i kamptruppen og det skal selvfølgelig være på baggrund af flere “over the hill” spillere skal væk og så skal der heller ikke lejes flere tvivlsomme middelmådige spillere udefra, det må være slut, Weghorst og sidst Amrabat har kun “bidraget: med at tage spilletid fra vores unge talenter i min optik.
Jeg lever gerne med en sæson uden en pokal hvis præstationerne bliver markant bedre, men håber da begge dele kan realiseres.
Målsætningen må være at skabe den rigtige trupsammensætning og blanding af topklasse og talent.
Men med de stærkt farvede drømmebriller på og i den bedste af alle verdener er det vel forhåbentlig en top 4 og dermed Champions League deltagelse i første omgang og nå langt i de hjemlige pokal turneringerne, syntes dog vi bør gå helhjertet efter Europa League titlen og dermed vise resten at det fine selvskab at vi er på vej frem igen….så må se hvad det hele ender med.
Håbet lever….trods alt.
GGMU