BLOG: Ødelæggende negativt

Når man er fan af verdens største fodboldklub og verdens mest omtalte klub så følger nogle dårlige ting med. En dårlig ting, der følger med er det som på de sociale medier bliver kaldt Player FC.

Når United taber så er det verdens undergang og spørgsmålet er om nogen spiller er god nok til at bære trøjen. Vinder United så en kamp så er det pludselig kun tre-fire nye spillere, der skal til. Og ikke at glemme det had som nogle enkelte spillere får fra United-fans.

For nogen år siden var det Phil Jones, Chris Smalling, Jesse Lingard, i de sidste sæsoner har det været David de Gea, Fred og Scott McTominay. Og det er også gået udover José Mourinho, Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick. Og i denne sæson går det så ud over Erik ten Hag, Bruno Fernandes, Raphaël Varane og Marcus Rashford. Jeg kunne også nævne Paul Pogba. Og så ikke at glemme det utrolige had flere har til Harry Maguire.

Det er faktisk ikke fra modstandernes fans at latterliggørelsen og hadet kommer fra. Nej, det kommer fra dem, der kalder sig United-fans. Fans af det hold de ovennævnte spillere spiller for. Og før jeg går videre så kan jeg godt indrømme med det samme, at jeg har været (meget) kritisk overfor specielt Jesse Lingard, Victor Lindelöf og Diogo Dalot. Men jeg har kun været efter deres spillemæssige kvaliteter (eller mangel på det samme). Eller hvertfald forsøgt.

Efter det første nederlag i syv kampe for United er det så alt galt. Ja, United har ikke spillet specielt godt i denne periode. Men det er til grin, at kalde Bruno Fernandes for den værste anfører i Uniteds historie og at kalde det en fejl at lave ham til anfører. Og de samme fans kalder nu også Marcus Rashford for en af verdens mest overvurderede spillere, der kun spiller godt når han står overfor en kontraktforlængelse. Og det er også direkte dumt, at ønske de to solgte fordi de har en dårlig attitude.

Jeg er med på, at alle de nævnte spillere og managers har fortjent kritik og til dels også en massiv kritik for deres præstationer. Jeg har med vilje ikke nævnt de spillere hvor det ikke er kvaliteten, som har været problemet. Men specielt det had Maguire var ude for af United-fans var grelt. Og jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg har påpeget det før og da kommer de mere sobre kritikere med forsvar af kritikken og derved mister de pointen. For eksempel er Maguire for mig ikke god nok til at starte for United. Han burde i mine øjne ikke være mere end fjerdevalg i Uniteds midterforsvar. Selvom han nok har været Uniteds bedste forsvarsspiller i en sæson hvor det nok kun er forsvarsspillerne udover et par andre spillere, der kan være tilfredse med deres indsats.

Men for et år siden så det ud til, at der var en konkurrence blandt United-fans om hvem kunne gøre mest grin med Maguire. Og i dag er det så ikke latterliggørelse af Bruno og Rashford, men en utrolig vrede mod dem. De skal kritiseres når de gør det for dårligt, som situationen er nu. Men Bruno er ikke blandt de værste anførere i Uniteds historie eller et problem for United ligesom Rashford heller ikke er en overvurderet spiller, der kun var god i starten.

Selvom jeg er uenig i det kan jeg godt se hvorfor det ville give mening at sælge Bruno og Rashford. Deres kvaliteter kan godt ses som et problem i forhold til et mesterskab, men det er ikke på grund af dem, at denne sæson har været så dårlig. Og Bruno har på ingen måde en dårlig attitude. Og det kan alle, der kender til menneskets psyke godt se når de ser United og spillernes reaktioner på de sociale medier.

Så jeg kommer igen med påmindelse til alle os United-fans, mig inkluderet. Lad os være mere positive. Jeg mener ikke, at kritikken skal stoppe når det er fortjent, men huske på, at det ikke er verdens undergang når United taber. For al den her negativetet, der normalt spreder sig efter et dårligt resultat er både trættende og ødelæggende.

2 kommentarer
  1. Enig i at nedsabling af spillere generelt er gået for vidt, jeg har selv været ude med riven især omkring Weghorst da han på mærkværdigvis kom på lån og hans præstationer trods en stor arbejdsindsats var langt under den standard der kræves i United.

    Men på den anden side er kritik i orden når den er berettiget, det kan være formen, attituden osv, der bør der være plads til at kritisere, især når det ikke køre for holdet, sådan er det, men alt med måde.

    Du taler om positivitet kontra negativitet….nuvel, som tingene ser ud lige nu er der intet positivt at forholde sig til, jo vi var ubesejret i 6-7 kampe efter nytår, så resultaterne var positive, men præstationerne bag var ikke gode, jeg anerkender at det handler om resultater og point, men netop gode resultater og point bør jo alt andet lige løfte holdet videre og når man så ser kampen mod Fulham, som nærmest uden respekt kørte os rundt på Old Trafford forleden, tænker jeg ihvertfald hvor pokker er den selvtillid i holdet der burde være efter den lille stime af gode resultater, hvor er viljen og hvor er den nærmest altid fraværende tydelige spillestil…?

    Min primære kritik er rettet mod EtH og hans stab, der hersker et ulideligt “dødvande” og det er uholdbart jeg savner identitet og stolthed i holdet

    Derfor håber og tror jeg på at det nye setup vil omfatte en ny manager og der notere jeg mig med en vis glæde at De Zerbi bliver nævnt som en mulighed.

    Med kærlighed hilsen.

    “En såkaldt United fan”

    GGMU

  2. Do you mind if I quote a few of your articles as long as I provide credit and sources back to your blog? My website is in the very same niche as yours and my users would truly benefit from some of the information you provide here. Please let me know if this alright with you. Regards!

    [url=https://www.fantasycostumes.com/flower-power-hippie-costume-child/]disney characters womens costumes[/url]

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Erik ten Hag: ≫Vi skal vinde i morgen≪

Næste artikel

Podcast: Optakt til lokalbraget mod de rige naboer

ANNONCE