De glemte angrebsstjerner, del 3: United første superstjerne

Vi vil på oldtrafford.dk den kommende tid komme med historier om fem af de største angrebsstjerner i klubbens historie. Dette er del tre, som handler om en angriber, der døde som engelsk soldat i 1. Verdenskrig, og som var en meget kontroversiel spiller.

Han blev kun 32 år, men bliver set som Manchester Uniteds første superstjerne. Alexander “Sandy” Turnbull spillede 247 kampe og fik 101 mål for United i lige over otte år for klubben inden han deltog i 1. Verdenskrig hvor han døde i Arras i Frankrig og det er uvist om hans lig nogensinde blev fundet.

Ligesom mange andre af de største personer i Uniteds historie kom Turnbull fra Skotland. Han startede ellers sin karriere i Manchester City som 18 år gammel hvor han i fire år spillede 110 kampe og fik 53 mål.

Der er ikke så meget at finde om Sandy Turnbull, men der er dog et par historier, som er værd at skrive om. Den første omhandler hans slutning i Manchester City. I 1905 fik alle spillerne i klubben en karantæne til 31. December 1906 fordi klubben havde snydt i betalingerne til spillerne. Og mærkeligt nok gav det karantæne til spillerne fremfor en straf til klubben. Dagen efter karantænen sluttede skiftede Turnbull sammen med tre andre spillere fra Manchester City til Manchester United.

Den anden historie blev derimod slutningen på hans karriere. Han fik i 1915 sammen med flere andre spillere livslang karantæne. Derfor spillede Turnbull kun 247 kampe for United. Det skal siges, at efter Sandys død, i 1919, blev karantænen ophævet.

Lige den historie viser lidt hvor meget er ændret de sidste 100 år. Der var otte spillere, der fik en karantæne for et aftalt resultat mellem United og Liverpool. Det var ikke kun, at de aftalte et resultat, men en bookmaker meldte ud under navnet Football King, at flere af spillerne havde spillet på det endelige resultat, som var 2-1 til United. United kom foran 2-0 tidligt hvorefter Liverpool tog over og til sidst i kampen fik Liverpool et straffe. Deres normale skytte var ikke sat til at skyde, men en helt anden straffeskytte, som bankede bolden langt forbi mål og dommeren udtalte, at det var den mærkeligeste kamp han nogensinde havde dømt.

Turnbull kom fra et område i Skotland, der var kendt for minearbejdere. Og han var en ret kontroversiel person. Udover den karantæne han fik for matchfixing så var han flere gange i direkte slåskamp på banen. Og enkelte gange fik han også karantæne.

Turnbull havde næppe fået flere kampe for United hvis hans liv ikke sluttede brat i 1. Verdenskrig da hans navn var ikke særligt populært ved hans død.

 

Fakta:

Fuldt navn: Alexander Turnbull

Født: 30. Juli 1884

Død: 3. maj 1917 (32 år)

Debut: 1. januar 1907 (22 år, 156 dage) Manchester United-Aston Villa 1-0, 1. Division. Et mål.

Sidste kamp: 17. april 1915 (30 år, 263 dage) Sheffield United-Manchester United 3-1, 1. division.

Kampe for United: 247

Mål for United: 101 (målsnit 0,409 mål/kamp)

Nationalitet: Engelsk

Landskampe/mål: 0/0

1 kommentar
  1. Interessant artikel. Jeg har ellers læst, at Billy Meredith (ankom sammen med Turnbull fra City i 1906) skulle være kendt som “Uniteds første superstjerne”. Men det er måske også svært at differentiere imellem, når nu de to ankom sammen. Men sjovt med en introduktion til en af de andre, der kom fra naboerne dengang. Hvor de rent faktisk blev straffet for at snyde.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Carringdong - ungdomsspillere flokkes til træning med førsteholdet

Næste artikel

Afstemning: Målmænd

ANNONCE