(Barrington Coombs/PA Images via Getty Images)
I 1878 valgte jernbanearbejdere at stifte fodboldklubben Newton Heath LYR FC. Der findes ingen information over hvilken dato klubben blev stiftet. I starten var det nogle arbejdere, der ville spille fodbold istedet for cricket og derfor blev det til denne fodboldklub, der spillede i farverne som jernbaneselskabet Lancashire and Yorkshire Railway Company brugte.
De farver var grønt og gult. Det er også derfor, at fansene bruger disse farver når de protesterer mod ejerskaberne i klubben. Iøvrigt spillede Manchester United, som blev det nye navn i 1902, i sæsonen 1992/1993, den første i den nye Premier League, at bruge disse farver på klubbens tredje trøje.
De første to år spillede klubben ikke nogle turneringskampe, men mod andre jernbaneselskaber og også mod andre afdelinger af deres jernbaneselskab. Først 20. November 1880 blev den første registrerede kamp spillet i Newton Heaths, nu Manchester Uniteds, historie.
Den dag spillede holdet imod Bolton Wanderers reserver. Og man kan ikke sige, at det blev nogen flyvende start. De grønne og gule jernbanearbejdere tabte med hele 6-0 mod reserverne fra en klub, der i dag ligger i det vi kender som Greater Manchester.
Første sæson hvor Newton Heath var med i konkurrencer var dog i 1886, da Newton Heath for første gang deltog i FA Cup. 30. Oktober 1886 spillede United imod Fleetwood Rangers. Kampen sluttede 2-2 og begge mål blev scoret af Jack Doughty.
Også den gang var det normalt med forlænget spilletid i cupkampe i tilfælde af uafgjort. Men Jack Powell, der var Newton Heaths anfører, nægtede at spille forlænget spilletid. Derfor blev Fleetwood Rangers tildelt sejren af FA.
Den afgørelse var så med til at gøre, at Newton Heath nægtede at deltage i FA Cup i et par år og det var først i 1889, at klubben atter var med i den prestigefyldte turnering.
I 1888 valgte klubben at være med til at stifte ligaen The Combinations. Efter otte sejre i 12 kampe og 18 points (to points for en sejr) lå klubben godt til, men ligaen blev stoppet. I 1889 gik klubben så med til at være med i Alliance League.
Efter to sæsoner hvor klubben blev nummer otte og nummer sluttede Newton Heath i 1891/1892 som nummer to og valgte derfor at være med i 1. Division. Den første sæson sluttede holdet sidst med 18 points for 30 kampe. Men da der ikke var direkte nedrykning så skulle der spilles testkampe.
Disse kampe var mod Small Heath. Den første kamp blev spillet 22. April 1893 og sluttede 1-1. Fem dage senere spillede klubberne så en omkamp som Newton Heath vandt med 5-2.
I 1894 gik det dog ikke. Denne gang sluttede holdet igen sidst, med 14 points for 30 kampe. Og testkampen skulle spilles mod dem, vi United-fans i dag hader mest af alle, Liverpool. Der blev kun spillet en kamp og den vand Liverpool med 2-0.
United lå derefter i 12 sæsoner i 2. Division og da klubben rykkede op i 1. Division igen var meget ændret for da havde klubben ændret navn til Manchester United og nu var det de røde trøjer, der prydede spillerne. Det hører vi mere om i næste afsnit.
Newton Heath sluttede derfor i 2. Division, men i 1896/1897 var klubben tæt på at rykke op. Der var stadig ikke direkte oprykning, men de to nederste i 1. Division og de to øverste fra 2. Division skulle spille fire kampe. Sunderland og Burnley sluttede på de to sidste pladser i 1. Division og de to øverste i 2. Division var Notts County og Newton Heath.
Derfor skulle United spille både hjemme og ude mod Sunderland og Burnley. Stillingen blev således, at Notts County fik seks points og rykkede op i 1. Division, mens Sunderland kom på 2. Pladsen med fire points og beholdt derfor sin plads. Og det var det tætteste Newton Heath kom til en oprykning.