(Michael Steele/EMPICS via Getty Images)
Manchester United er en klub, der meget ofte har skrevet en ny del i den engelske fodboldhistorie. United var det første engelske hold til at deltage i de europæiske turneringer. United var også det første engelske hold, der vandt pokalen med de store ører. Europa Cup for mesterhold, som det hed dengang, og som nu hedder Champions League.
Og 26. Maj 1999, på selveste dagen hvor den legendariske manager Sir Matt Busby ville være blevet 90 år, skrev United endnu en ny del i den engelske fodboldhistorie. United blev nemlig den aften det første engelske hold, der formåede at vinde “The Treble”. Premier League, FA Cup og Champions League.
Kigger vi på trofæhøsten denne sæson så er det utvivlsomt en suveræn sæson. Men kigger vi også på resultaterne så formåede Sir Alex Fergusons mandskab kun at tabe fem kampe i hele sæsonen. Holdet startede sæsonen med 0-3 nederlag på Wembley mod Arsenal, de største konkurrenter på dette tidspunkt, i Charity Shield.
Udover det så tabte United med 1-3 på White Hart Lane mod Tottenham Hotspur i Worthington Cup, som er League Cup. Og så tre nederlag i Premier League. Ude mod Arsenal og Sheffield Wednesday og hjemme mod Middlesbrough 19. December 1998, som var det sidste nederlag indtil oktober 1999 hvor United tabte den europæiske super cup mod Lazio.
Slutningen på sæsonen var vild for United. 16. Maj 1999 skulle United spille mod Tottenham Hotspur, Arsenals ærkerivaler, i den sidste runde i Premier League. Vandt United kampen så var de mestre. Men de fik ikke en god start da Les Ferdinand scorede til 1-0 til gæsterne. Men lige før pausen udlignede David Beckham, der havde en ganske enkelt fremragende sæson, og så scorede Andy Cole tre minutter efter pausen til 2-1, som blev slutresultatet.
Derved blev United mestre. Et point foran Arsenal. Kun seks dage senere, 22. Maj 1999, skulle United til London og Wembley at spille FA Cup-finale mod Newcastle United. Allerede efter otte minutter blev kaptajn Roy Keane, der havde karantæne til Champions League-finalen fire dage senere, skadet. Ind kom Teddy Sheringham. Den engelske angriber skulle kun bruge tre minutter før han scorede til 1-0. I anden halvleg scorede Paul Scholes, der også havde karantæne til Champions League-finalen, til slutresultatet 2-0.
Og så er vi kommet til 26. Maj 1999. Scenen var Camp Nou i Barcelona. Modstanderne var det tyske storhold Bayern München. Finaleholdene var i gruppespillet i samme gruppe sammen med værterne FC Barcelona og danske Brøndby IF. Og da kun to hold kom videre fra gruppen så var et storhold nødt til at sige farvel til Champions League. Og det blev så FC Barcelona.
United havde ikke nogen enkel vej til finalen i denne sæson. United vandt de to kampe mod Brøndby IF med samlet 11-2, men de fire andre kampe i gruppespillet sluttede alle uafgjort. 1-1 og 2-2 mod finalemodstanderne fra Tyskland og to gange 3-3 mod FC Barcelona.
Og efter gruppespillet blev det ikke meget nemmere. Først blev United endestationen for Internazionale, der var sluttet to’er i Serie A sæsonen forinden efter 2-0 på Old Trafford og 1-1 på San Siro. I semifinalen ventede de italienske mestre fra Juventus. Efter 1-1 på Old Trafford hvor Ryan Giggs udlignede i overtiden skulle United til Torino og forsøge at holde i Treble-drømmen.
Efter 11 minutter havde den italienske angriber Filippo Inzaghi scoret to gange og nu så det sort ud for United. Men efter 24 minutter udlignede anføreren Roy Keane med en fremragende header. Keane spillede en af de bedste kampe en United-spiller nogensinde har spillet denne aften. Men kun syv minutter efter målet fik Keane en dårlig aflevering fra svenske Jesper Blomqvist. Resultatet blev, at Keane lavede frispark og fik gult kort og derved karantæne til finalen.
Sir Alex var nødt til at tænke kreativt da United nu manglede de to faste startere på den centrale midtbane. Første reserven Nicky Butt kom ind, men lidt overraskende blev Beckham, der hele sæsonen havde brilleret i højre side, flyttet ind centralt, Ryan Giggs rykket over i højre side og Blomqvist startede i venstre side.
Og man kan ikke ligefrem påstå, at Uniteds plan virkede specielt godt. Bayern kom tidligt foran og det var kun held, at tyskerne ikke fik et eller to mål mere. I angrebet var Andy Cole og Dwight Yorke de klare første valg, men i anden halvleg blev de to udskiftet med reserverne Ole Gunnar Solskjær og Teddy Sheringham.
Og da klokken sagde 90.23 fik United et hjørnespark i venstre side. Bayern er foran 1-0 så målmand Peter Schmeichel gik med frem i angrebet. Beckham skød hjørnesparket, Bayern fik i første omgang clearet, men den store danske målmand forstyrrede så meget, at da Ryan Giggs afsluttede fra circa 15 meter var forsvaret ikke helt på plads. Men waliseren ramte ikke bolden godt og derfor kunne indskiftede Sheringham sætte foden på og udligne.
Og kun to minutter senere kunne Clive Tildesley, som kommenterede kampen på britisk tv, råbe de efterhånden velkendte ord “And Solskjaer has won it. United have reached the promised land!”. Derved havde United vendt finalen på to minutter i overtiden og havde skrevet historie som det første engelske hold nogensinde til at vinde treblen.
Og det var ikke en nem vej til de tre pokaler. Arsenal var mestre og sluttede på 2. Pladsen i Premier League, men dem vandt United over i en dramatisk semifinale på Villa Park i FA Cup, hvor United også slog Chelsea, der sluttede nummer tre i Premier League, og ærkerivalerne Liverpool ud på vejen til den engelske pokaltitel.
Og i Champions League formåede United at spille 13 kampe uden et eneste nederlag. Og det var selvom syv af kampene var mod mestrene fra Tyskland, Italien og Spanien, som allerede dengang var de største ligaer i Europa sammen med Premier League. Og så blev Italiens nummer to også slået ud.
Takker for den fede læsning 🙂