Taget fra United.no
I den grad jeg ikke havde givet op på den engelske dommerstand og VAR-brug allerede, så har jeg gjort det denne uge.
Men ok, lad mig først tage den allersidste episode, så I også forstår lidt hvor jeg snakker fra.
Jeg indrømmer det nemlig gerne. Jeg var blant dem som var enig med Erik ten Hag efter Tottenham-kampen i, at vi egentlig blev snydt for straffe. Det vil sige: Jeg synes Destiny Udogie holdt Alejandro Garnacho fast akkurat for længe, med to hænder. Det er ikke lov.
Når det er sagt: Jeg er samtidig en sterk forkæmper for, at dommeren skal bestemme, og da dommeren ikke dømte så kan jeg sådan set leve med det, selv om det var en klar forseelse.
Premier Leagues egen forklaring er, at Garnacho kastet seg for let, at han brukte Udogies arme for at kaste seg for at få straffe, og at det at Tottenham-spilleren holdt armene rundt om United-spillerens midte i sig selv ikke er nok.
Det understreges fra lovteksten i forklaringen – at hvis man holder så er det først en forseelse hvis man «hindrer motstanderens mulighed til å bevæge sig».
Beklager, men hvis det i hvert fals var én ting man kan konkludere med så er det at Udogie holdt såpas længe at Garnachos bevægelse blev hindret.
De forsvarer samtidig det straffe Rodri fik mod United, da han ble holdt af Rasmus Højlund, med at sige at han jo «løb mod bolden, og dermed ikke kunne nå frem til den». Vel, Garnacho havde allerede bolden, rigtignok med ryggen mod mål, men i en én-til-én-situation inde i feltet.
Er det et dårligere udgangspunkt end at løbe mod en bold man ikke har?
Hvad svares så? Jo, at det er en «uskreven regel» i hvad det skal dømmes på i og udenfor 16-meteren.
Så forstår jeg også, at fodboldverdenen er sådan at forseelser i og udenfor 16-meteren kan dømmes ulige, da konsekvensen af et straffe er så meget større, men i den grad man bruger «uskrevne regler» for at forsvare egne afgørelser så viser det bare hvor langt vi er inde i en ganske så lukket dommervirkelighet hvor man kan tag subjektive og ulige afgørelser for samme forseelse, og alligevel forsvare sig selv til evig tid.
Det er denne fullstændige manglende evne eller også viljen til at indrømme eller også se egne fejl, eller manglende evne til å indrømme at systemet bruges på en måde som giver en stor grad av ulighed og uretfærdighed, som jeg reagerer så hårdt på.
Garnacho-situationen var for mig bare endnu en afgørelse imod United denne sæson, men selv dem, som er uenige med mig i det som skete søndag kan dårligt være uenige i det som kommer:
Det var en fejl ikke at dømme straffe da Cristian Romero brugte hånden i modsatte kamp på 0-0 tidligere på sæson, og det var definitivt fejl at Rasmus Højlund fikk annulleret et mål ved stillingen 0-1 mod Brighton da de mente at bolden var bag baglinjen, en situation som er blevet godkendt i lignende situationer senere.
Mod Crystal Palace slog en af deres spillere bolden væk fra Marcus Rashford med hånden inde i feltet, i en situation som er ret lig den Premier League selv denne uge indrømmede, at Arsenals Martin Ødegaard burde være blevet straffet for mod Liverpool.
Diogo Dalot blev vist ut efter to gule på få sekunder mod Liverpool, selv om de fleste andre som har protesteret på samme måte – eller gerne værre – ikke vises ud.
Eller som mod Nottingham Forest lille nytårsaften.
Kampens matchvinder , Gibbs-White, mejede ned McTominay og spesielt Dalot (det var vistnok Jonny Evans, red.) med to vilde taklinger på et par sekunder, og klagede så åbenlyst til dommeren da han fik frispark og til slut også gult kort imod.
Det var tre gule kort på tre sekunder, men han fik lov til at blive på banen.
Jeg kunne fortsætte, men viser heller til “Dokument Marginer imot”, som blev skrevet tidligt i november (på United.no, red.) og kiggede på de tre første måneder av sæson.
Det som gør mig så oprørt denne uge er dermed Premier Leagues egen opsummering av dommene i United-kamper denne sæson.
Ifølge Dale Johnson i ESPN, som må regnes blandt dem, som er tættest på dommerne, VAR-afgørelser og de officielle forklaringer, så er dette Premier Leagues officielle evaluering av dommene i United-kamper:
– Ifølge statistikken fra Premier Leagues eget uafhængige nøglesituation-panel så har United ikke haft en eneste fejlagtig VAR-afgørelse eller én eneste dommerfejl mod sig denne sæson.
Ja, du læste faktisk rigtigt.
Men det bliver værre.
For i de stolene og i de møder og i de interne snakkene som dommerne og deres folk sidder eller mødes så mener de det modsatte. United har vistnok været heldige. De har ikke fået én eneste afgørelse imot, men Uniteds modstandere er snydt. Om og om igen.
United er aldri blevet snydt, men det blev både Arsenal, Nottingham Forest, Manchester City og Wolverhampton mod United.
Straffe som Arsenal først fik, men så ble taget bort fordi Kai Havertz faldt for let , var vistnok en fejl. Den skulle stået.
Wolverhampton skulle have haft straffe da André Onana gik i den duel i overtiden af den første kamp denne sæson. Nottingham Forest-spilleren som hev Bruno Fernandes ned og blev vist ut da 0-2 blev til 3-2 i den kamp burde ikke have set rødt. Manchester City skulle også haft endnu et straffe mod United, da Harry Maguire holdt Erling Braut Haaland.
Men feil med United, nei, da opsummerer de egentlig med: “Glem det, vi har ikke gjort en eneste vigtig fejl mod United i en eneste kamp denne sæson”.
For Romero-situationen mod Tottenham, som gerne bruges som kroneksemplet på en fejl mod United?
Nej, siden argentineren satte frem fra højre ben så måtte hans arme bare være i en position hvor de gjorde ham naturlig større, i tillæg til at afstanden mellem Garnacho og Romero var så lille at sådan må det bare være. Mente altså Premier League selv.
– Ja (det var et straffe), men hvad kan man gøre? Jeg er imidlertid så vant til det denne sæson. For eksempel ude mod Tottenham, da det var en klar hånd fra Romero. Jeg kunne opramse mange flere, men på et eller andet tidspunkt så vil det nok vende, sagde Erik ten Hag efter 2-2-kampen i weekenden.
Vel, beklager, Erik, men at dette vender bør du ikke sætte din lid til, så længe dommerne lever i den virkelighed vi nu forstår at de lever i.
