Vidic tæt på comeback

Sir Alex Ferguson bekræftede på formiddagens pressemøde at Nemanja Vidic ventes at være tilbage i næste uge.

Manchester United har i hele denne sæson været uden holdets kaptajn Nemanja Vidic efter en knæoperation, men nu åbner Sir Alex Ferguson op for at Vidic kan få comeback i næste uge.

– I det sidste halvandet år har han kun spillet 10-12 kampe. Den bedste måde er at lytte til Vida (Vidic, red.) selv. Han har erfaringen til at vide hvad der er bedst for ham og hvornår tiden er inde til at komme ind på holdet, forklarede Ferguson på dagens pressemøde.

– Han startede træningen i denne uge og gjorde det godt. Han har ikke rigtig været involveret i kamptræningen, men han træner med på førsteholdet. Det vil være lækkert at få ham tilbage på onsdag (mod Cluj, red.). Jeg vil ikke modsætte mig. Jeg tror han har gjort alt hvad han kan, men mangler kampene, lød det fra Ferguson.

Manchester United møder i morgen aften Reading. 

Forrige artikel

Se aftenkampen mod Reading på pubben

Næste artikel

Nani langt fra comeback

ANNONCE