National Football Museum byder på noget for enhver – uanset om du er voksen eller barn.
Det er et nyskabende sted, der indeholder 140.000 genstande relateret til fodbold – unikke lyd- og videoklip, billeder, pokaler, trøjer osv. Der er også en aktivitetszone, hvor du selv kan prøve at sparke til bolden i forskellige øvelser. Tag et par høretelefoner på og fordyb dig i BBC’s gamle kommentatorstemmer fra fodbold “i gamle dage”, eller se om du kan udføre afleveringer som Paul Scholes i et simulatorspil.
Der er både en permanent udstilling, men også skiftende udstillinger. Blandt andet har vi oplevet udstillinger lavet i samarbejde med Eric Cantona som kurator.
Det koster 14 pund at komme ind, og så gælder billetten igen, hvis du skulle være så heldig at komme tilbage til Manchester indenfor et år. Læs mere på https://www.nationalfootballmuseum.com/visit/
Adresse: National Football Museum, Urbis Building Cathedral Gardens, Todd St, Manchester M4 3BG
