Optakt: Marseille – Manchester United

Manchester United har haft det meget svært på udebane i Premier League i indeværende sæson, men i Champions League er det en helt anden snak. De har…

Manchester United har haft det meget svært på udebane i Premier League i indeværende sæson, men i Champions League er det en helt anden snak. De har således vundet ni af ti mulige i mestrenes turnering, og det giver god grund til optimisme mod Olympique de Marseille.

Marseille gik videre fra gruppespillet tre point efter Chelsea selvom de i december slog londonerne 1-0 hjemme. Marseille fik en dårlig start på turneringen, da de tabte de to første gruppekampe, men siden rejste de sig og slog endda udebanerekorden med en 7-0-sejr ude over MSK Zilina. De franske mestre har ikke nået kvartfinalerne siden de i 1993 gik hele vejen og løftede trofæet i sidste ende.

Olympique de Marseille har problemer med skader i angrebet, mens Manchester United døjer med skader i forsvaret. De Røde Djævles forsvar har hidtil kun lukket ét mål ind i turneringen.

Didier Deschamps må undvære spydspidsen Andre-Pierre Gignac, mens både Loic Remy og Brandao er tvivlsomme startere. Sidstnævnte meldes meget usikker, mens Remy er 50/50. Holdets stjerne Mathieu Valbuena kommer tilbage fra en måneds skade.

Sir Alex Ferguson må måske se bort fra både Rafael da Silva og Rio Ferdinand. Rafael fik en mindre skade i weekendens FA Cup-kamp, mens Rio Ferdinand stadig døjer med en muskelskade. Anderson er også nyt navn på skadeslisten der i forvejen tæller Michael Owen, Antonio Valencia, Ji-Sung Park, Jonny Evans og selvfølgelig Owen Hargreaves.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United vil formentlig ikke satse for meget i den første knockoutkamp ude, men i stedet hive sejren hjem på Old Trafford. 0-1.

Mulig startopstilling
van der Sar
Rafael – Smalling – Vidic – Evra
Nani – Fletcher – Scholes – Carrick – Rooney
Berbatov

Uniteds trup
Van der Sar, Kuszczak, Lindegaard, Vidic, O”Shea, Brown, Rafael, Fabio, Evra, Smalling, Scholes, Gibson, Nani, Carrick, Fletcher, Bebe, Obertan, Tunnicliffe, Rooney, Berbatov, Hernandez, King.

Marseilles trup
Kommer her …

Seneste kampe
Indbyrdes
19/10-1999 Marseille 1 – 0 United
29/09-1999 United 2 – 1 Marseille

Manchester United
19/02-2011 United 1 – 0 Crawley
12/02-2011 United 2 – 1 Manchester City
05/02-2011 Wolverhampton 2 – 1 United
01/02-2011 United 3 – 1 Aston Villa
29/01-2011 Southampton 1 – 2 United

Marseille
19/02-2011 Marseille 2 – 1 St. Etienne
12/02-2011 Sochaux 1 – 2 Marseille
05/02-2011 Marseille 1 – 0 Arles
30/01-2011 Monaco 0 – 0 Marseille
19/01-2011 Auxerre 0 – 2 Marseille

Historie
Kampe: 2
United-sejre: 1
Marseille-sejre: 1
Uafgjorte: 0

Odds
Marseille: 3.51
Uafgjort: 3.27
United: 2.12

Tv
20:45 3+

Forrige artikel

Fergie spår United gode chancer mod Marseille

Næste artikel

Kuszczak: Giv mig nu chancen

ANNONCE