Heinze fortryder ballade

“Sælg mig til Liverpool.” Sådan lød beskeden fra Gabriel Heinze i sommeren 2007, da det stod klart, at Patrice Evra givet argentineren baghjul i kampen om…

“Sælg mig til Liverpool.” Sådan lød beskeden fra Gabriel Heinze i sommeren 2007, da det stod klart, at Patrice Evra givet argentineren baghjul i kampen om venstre back.

Heinzes ønske om at ende på Merseyside gjorde naturligvis den tidligere PSG-spiller til en hadet mand blandt United-fans, men nu prøver Heinze at bløde op på situationen.

“Jeg fortryder ikke meget i min karriere, men opgøret med Ferguson er en af de episoder, jeg gerne havde været foruden. Jeg er impulsiv og stædig, hvilket har givet mig visse problemer undervejs i karrieren. Det gjorde det også, da jeg forlod United,” siger Heinze dagen før mødet mellem Marseille og United i Champions League.

United måtte have rettens ord for at blokere Heinzes transfer til Anfield. Efterfølgende solgte Sir Alex reserven til Real Madrid.

Forrige artikel

Fergie: Skriv under, Scholes

Næste artikel

Valencia snart klar

ANNONCE