Scholes: United skal være Europas bedste

De engelske mestre fik noget af en fodboldlektion, da de i sidste måned tabte Champions League-finalen med 3-1 til FC Barcelona. Og da catalanerne i…

De engelske mestre fik noget af en fodboldlektion, da de i sidste måned tabte Champions League-finalen med 3-1 til FC Barcelona.

Og da catalanerne i øjeblikket må betragtes som det bedste klubhold i verden, bør Manchester United tage ved lære af deres spillestil. Det mener den for nyligt pensionerede United-legende Paul Scholes.

”Hvis man kun tog udgangspunkt i den kamp, burde 15 af os have ladet os pensionere,” joker Scholes ifølge RTE.ie og uddyber.

”Det får dig egentlig bare til at tænke, at det er deres (Barcelonas, red.) niveau, man skal op på. Det er i hvert fald ikke nytteløst at forsøge. Udfordringen for Manchester United vil altid være at blive Europas bedste. Man nøjes ikke med andenpladsen i denne klub.”

Paul Scholes nåede at spille i tre Champions League-finaler, da han havde karantæne i 1999-triumfen mod Bayern München.

Forrige artikel

Smalling begejstret for Jones-handel

Næste artikel

Massiv interesse for Sanchez

ANNONCE