Officielt: Bébé til Besiktas

Besiktas får i næste sæson tilgang af 20-årige Bébé, der kommer på leje fra Manchester United. Det bekræfter storklubben på deres officielle hjemmeside….

Besiktas får i næste sæson tilgang af 20-årige Bébé, der kommer på leje fra Manchester United. Det bekræfter storklubben på deres officielle hjemmeside.

Fortællingen om Bébé startede som lidt af et eventyr, da United sidste år ud af ingenting hentede den tidligere hjemløse offensivspiller for flere millioner pund i Vitoria de Guimarares.

Bébé nåede dog aldrig at få sit gennembrud i engelsk fodbold og måtte efter et par ustabile optrædener, hvor især en Premier League-kamp mod Wolverhampton skiller sig ud, se sig henvist til reserveholdet.

Til trods for de svingende præstationer nåede den portugisiske U21-landsholdsspiller at score to gange for United i henholdsvis Carling Cuppen og Champions League.

Lejeaftalen menes at have kostet Besiktas omkring én million pund.

Forrige artikel

De Laet snart kanariefugl

Næste artikel

Owen vil slutte på toppen

ANNONCE