Berbatov vil stadig blive

Der har været sået tvivl om Dimitar Berbatovs fremtid i Manchester United, men hovedpersonen selv er ikke i tvivl om, hvad han vil. Til trods for flere…

Der har været sået tvivl om Dimitar Berbatovs fremtid i Manchester United, men hovedpersonen selv er ikke i tvivl om, hvad han vil.

Til trods for flere ydmygelser i foråret, da Premier Leagues topscorer trods storform blev degraderet til bænkevarmer, er Berbatov opsat på at blive i United.

“Der er ikke noget nyt, for vi har ikke været i dialog med United. Først efter det møde kender vi mere til Dimitars status, men han er vældig glad for at være i United. Han tiltrækker sig interesse fra en del klubber, men han vil helst blive i United og vinde flere trofæer. Han bekymrer sig ikke om hvad medierne skriver,” siger Berbatovs agent Emil Danchev.

Den 30-årige bulgarer har kun et enkelt år tilbage af kontrakten, men United har option på et ekstra år.

Forrige artikel

Norwich låner De Laet

Næste artikel

Rovers ville have United ned med nakken

ANNONCE