Denne artikel stammer fra, da Sir Alex Ferguson slog Sir Matt Busbys rekord som den manager, der har siddet længst tid på tronen i Manchester United.
”Jeg ved, at Sir Alex og Manchester United altid vil være foran alle andre.”
Bryan Robson elsker Manchester United. Stadigvæk. Han brugte 13 år i den klub, der skulle vise sig at gøre ham til en stor stjerne og anfører for det engelske landshold i 66 landskampe. Op til 2010/2011-sæsonen var den nuværende landstræner for Thailand med Manchester United på pre-season-turen til Amerika, og det havde stor indflydelse på den tidligere United-anførers blik på chef-rollen.
”Chefen, Sir Alex, har et stort hold under sig, og de kigger altid sammen på, hvordan småting kan forbedres. Og jeg ser bare, hvordan Sir Alex forklarer, at et element skal ændres en smule fra her til her, og så står hele trænerholdet klar til at sørge for, at denne ændring sker,” siger Robson om Fergies trænerstil.
”Som træner har jeg lært meget af bare at stå og kigge på Sir Alex Fergusons metoder,” siger han.
”Sir Alex er perfektionist, og han har et stort hold omkring sig hele tiden. Han uddelegerer mange roller, og så er de personer nødt til at gøre deres job, præcis som han vil have, de gør det,” forklarer Robson.
”Og hvis de ikke gør det præcis, som han vil have det, så finder han en anden, der kan gøre det. Det er derfor, han er så succesfuld.”
Fra Ron til Alex
1986 var et stort år for Manchester United. Sir Alex Ferguson blev ansat som manager, og selv om det skulle tage skotten nogle år, før tiltroen til hans evner var helt oppe at ringe, så var der en meget stor overgang i stil fra Atkinson til Ferguson. Bryan Robson var selv med, da overgangen skete, og han forklarer, at det var to vidt forskellige typer, der i de år stod i spidsen af United.
”De stod for meget forskellige former for mandskabspleje. Ron ville i højere grad joke med spillerne og få holdet til at slappe mere af og nyde træningen,” forklarer han.
Nu sidder Bryan Robson så i sin lejlighed i indre Bangkok, hvorfra han hver eneste weekend ser så meget Premier League, som det overhovedet er muligt. Ved siden af sin beskæftigelse om landstræner for Thailand, fungerer han samtidig som global ambassadør for Manchester United. Hans tilknytning til klubben er derfor stadig enorm, og det er med glæde, han kan kigge tilbage på tiden, hvor United gennemgik store ændringer.
”Sir Alex var meget mere intens, og han var mere eller mindre nødt til at dokumentere alt, der skete på banen. Han var mere streng, og som spiller følte jeg, at jeg var nødt til at gøre præcis det, han gerne ville have.”
Kulturchok
Engelsk fodbold var af en anden størrelse tilbage i 80″erne. Spalterne i aviserne handlede ofte om, hvor ofte de store profiler drak sig fra sans og samling på den lokale pub i hverdagene, og penge havde ikke den samme indflydelse som i dag.
Fodbold var mere råt dengang, som Bryan Robson betegner det. Og det var da også lidt af et kulturchok for hele klubben, da Sir Alex Ferguson trådte til som frontmand.
”Han kom ind og ændrede meget på ernæringsforhold, hvad spillerne lavede i fritiden, og hvordan lægestaben og den fysiske stab bag holdet fungerede. Han ville forbedre alle aspekter af det,” forklarer den tidligere 7″er.
Et andet element, Sir Alex Ferguson for alvor hev fat i, var akademiet. Han ville tilbage til Sir Matt Busbys tid, hvor klubben med sine “Busby Babes” selv opfostrede sine nye stjerner.
”Det var et meget stort mål for ham, og det gik han meget op i,” siger den tidligere anfører.
Dave Sexton og Ron Atkinson, som sad i sædet før Sir Alex Ferguson, havde også interesser i ungdomspolitikken. Men der var bare en forskel mellem de to englændere og den nye skotte på pinden.
”De brugte ikke den samme tid på det. Jeg tror slet ikke, de kunne bruge så meget tid på det. Sir Alex brugte al sin tid på det, fik nye folk ind til at tage sig mere af det, fik ekstra ungdomstrænere ind, og han knoklede stenhårdt på alle områder hele tiden. Efter en almindelig træning ville han koncentrere sig om, hvordan det gik på akademiet. Det var en stor passion,” forklarer “Robbo”.
Hårtørreren formede spillere
Sir Alex Ferguson har altid været kendt for sin såkaldte ”hårtørrer”. Og den var bestemt heller ikke uden betydning.
”Specielt de første år, hvor Sir Alex var i United, følte vi den. Han blev nemt meget vred, og hvis han ikke mente, en spiller gjorde nok, så gik det ud over vedkommende. Han ville vælte et bord eller sparke hårdt på døren til omklædningsrummet eller lignende,” forklarer Robson.
Robson fortæller, at han ikke oplevede det meget personligt, men han husker tydeligt, hvilken virkning, raseriudbrudene havde. Han husker også, at det næsten altid var forsvarsspillerne eller de helt unge gutter på førsteholdet, som det gik allerværst ud over.
”Alex har altid været fantastisk til mandskabspleje. Han ved, hvornår han skal sige noget til en spiller, og han holder hele tiden en afstand, som gør, at spilleren må gætte sig frem til, hvad manageren synes,” siger han.
”Han vil se, hvordan spilleren reagerer. Er han svag, og kan han ikke håndtere det pres, manageren lægger, eller viser han sin styrke og kommer endnu stærkere ud af situationen. Det er, hvad Ferguson gør. Han giver spillere forskellige roller, som alle er nødt til at leve op til. Hvis ikke, så forsøger han at få dem væk fra klubben, fordi de ikke gør holdet stærkere.”
Og retfærdig eller uretfærdig, så står Sir Alex Ferguson nu som den længst siddende manager i Manchester Uniteds historie. Måske endda som den største profil i fodboldhistorien.