Den udskældte Manchester United-aktie oplever netop nu den største nedtur i sin korte levetid.
Aktien falder onsdag med 2,65 pct. i kurs 12,83 dollar, hvilket er det laveste niveau siden børsnoteringen i starten af sidste måned.
Faldet kommer samme dag, hvor fem investeringsbanker har annonceret, at de fremover vil have analytikere til at rådgive deres kunder om United-aktien.
Og analytikerne, der fremover skal følge aktien, forventer en klar forbedring. I en undersøgelse foretaget af Bloomberg, har de således regnet sig frem til en gennemsnitlig stigning over de næste 12 måneder svarende til 3 dollar.
Det skal dog nævnes, at fire af de fem banker, der nu følger aktien, alle var med til at forberede børsnoteringen – det drejer sig om Jefferies Group Inc., JP Morgan Chase, Credit Suisse og Deutsche Bank.
Nomura Holdings er således den eneste af bankerne, der værdisætter aktien til 13 dollar stykket.
I børsprospektet prissatte United aktien til at ligge mellem 16-20 dollar. Den endte dog som bekendt med en startpris på 14 dollar.