Fergie og Nani må stå skoleret

UEFA afgiver deres dom til både Sir Alex Ferguson og Nani torsdag oven på deres udskejelser i Champions League-fadæsen mod Real Madrid på Old Trafford.

Sir Alex Ferguson valgte ikke at møde op til pressemødet efter kampen mod Real Madrid for at vise sin utilfredshed med dommer Cuneyt Cakir. Assistenttræner Mike Phelan mødte i stedet op, og kunne fortælle de fremmødte, at bossen simpelthen var for oprevet til at stille op.

Det får formentlig konsekvenser for skotten, og UEFA melder torsdag ud i hvilket omfang. Der spekuleres i nogle spilledages karantæne i europæisk sammenhæng samt en bøde og eventuel særlig advarsel mod at gøre noget tilsvarende igen.

Nani slipper højst sandsynligt med en enkelt spilledags karantæne oven på hans udvisning. UEFA kan vurdere, at forseelsen var til mere end én dag, men det forventes ikke, idet stort set alle andre end dommeren mener, at det røde kort ikke var på sin plads.

Forrige artikel

United-keeper udlejes sæsonen ud

Næste artikel

De Gea lægger låg på Barca-rygter

ANNONCE