United på lægterne til Atlético-kamp

Ifølge Daily Mail var Uniteds cheftalentspejder, Jim Lawlor, på lægterne for at holde øje med Radamel Falcao i Atlético Madrids kamp mod Granada søndag.

Godt nok har Sir Alex Ferguson afvist enhver interesse i Radamel Falcao, men alligevel havde Manchester United en mand på lægterne, da Atlético Madrid søndag udraderede Granada med 5-0. 

Det skriver Daily Mail, der beretter, at Uniteds cheftalentspejder Jim Lawlor var tilstede på Estadio Vicente Calderon under kampen. 

Dermed kunne Lawlor se den 27-årige colombianer føje yderligere to kasser til sin imponerende scoringsstime i år. 

Den spanske avis Marca skrev i sidste uge, at United nu er favoritter til at lande Falcao til sommer foran blandt andre Chelsea og Manchester City. 

Ifølge Daily Mail er United klar til at betale op mod 47 mio. pund for Falcao i en handel, der meget vel kan sende Javier Hernandez den anden vej. 

Forrige artikel

Rooney håber på RvP-effekt

Næste artikel

U21: Tunnicliffe tæskede Tottenham

ANNONCE