Evans: Ingen undskyldning for nederlag

Jonny Evans kan ikke forklare, hvorfor Manchester United spillede, som de gjorde i går.

Gassen lader til at være gået af ballonen for Manchester United, der allerede i sidste måned sikrede sig det engelske mesterskab. 

Men selvom United har et historisk stort forspring ned til nummer to i tabellen, er det ikke i orden at slække på koncentrationen på banen. Det mener Jonny Evans, der er skuffet over indsatsen mod Chelsea.

– Jeg ved ikke, hvorfor vi spillede, som vi gjorde. Det er svært at sætte en finger på, hvorfor vi ikke levede op til vores normale standarder, siger Evans til The Metro. 

– Vi har haft et par hektiske uger, men Chelsea er vores rivaler, og vi er skuffede over ikke at få tre point mod dem. Måske havde de mere intensitet i deres spil, fordi de kæmper om en Champions League-plads. Men det er svært at sige. Jeg synes, de fortjente sejren til sidst, fortsætter den 25-årige nordirer. 

1-0-nederlaget var Manchester Uniteds femte i sæsonen. Tre af de pointløse kampe har foregået på Old Trafford. 

Forrige artikel

Benitez vil ikke tale om udvisning

Næste artikel

Van Persie glæder sig til søndag

ANNONCE