Rooney lavede to mål i går mens van Persie lavede et enkelt, i sejren på 4-2 over Leverkusen i Champions League. De to angribere virker begge skarpe fra sæsonstart, og samarbejdet kører også godt i følge van Persie.
– Jeg elsker at spille sammen med Wayne. Han har lidt af det hele. Han kan spille helt på top, han kan ligge lige bagved, han har styr på det korte spil og også de lange afleveringer, roser van Persie.
United fik altså en god start på årets Champions League, og van Persie var da også ganske godt tilfreds med indsatsen mod Leverkusen.
– Jeg er yderst tilfreds med vores indsats som hold. Jeg synes vi spillede godt. Vi virkede rolige og selvsikre med bolden, og alle gjorde deres arbejde, siger van Persie.