Cleverley øjner FA-cup succes

Det er efterhånden 10 år siden Manchester United sidst vandt den prestigefyldte FA-cup. Det vil Tom Cleverley lave om på.

Tilbage i 2004 vandt Manchester United den engelske FA-cup for 11. gang, hvilket endnu ikke er overgået af andre hold. Det er dog kun to spillere fra den nuværende trup – Darren Fletcher og Ryan Giggs – der var med dengang, hvor “de røde djævle” vandt 3-0 over Millwall.

Tom Cleverley er som englænder vokset op med den historiske turnering, og er udmærket klar over, hvilken betydning den har for en klub som Manchester United. Det fortæller han til SkySports, forud for weekendens opgør mod Swansea.

– Den gamle manager gjorde os opmærksomme på det faktum, at rigtig mange spillere i truppen ikke har vundet FA-cuppen.

– Mens man vokser op er FA-cuppen en ikonisk ting. Vores ‘run’ begynder på søndag, og forhåbentlig kan vi gå videre.

Manchester United møder på søndag Swansea på Old Trafford. Kampen sparkes i gang kl. 17.30 og vises på 6’eren.

Forrige artikel

Solskjær bliver manager i Cardiff

Næste artikel

United er favoritter i kampen om Vidal

ANNONCE