21-årige Memphis Depay har ikke fået den bedste start på karrieren i United, efter sommerens skifte fra de hollandske mestre PSV. Memphis kom til Old Trafford som den store stjerne, og var udråbt til den nye Ronaldo af flere medier.
Men det har knebet med at levere på banen for Memphis, der indtil videre ikke har markeret sig så stærkt hverken som målscorer eller som chanceskaber. Senest blev han hevet ud allerede i pausen i nederlaget til Arsenal, hvor flere holdkammerater angiveligt var utilfredse med det manglende defensive arbejde fra hans side.
I følge Sunday People, var Memphis i byen i Manchester aftenens efter det markante nederlag på Emirates til Arsenal. Og generelt skulle hollænderen være en af de spillere, som oftest fanges af kameraerne mens han er ude i nattelivet.
Det har, i følge avisen, nu medført, at Ryan Giggs har været nødt til at tage en alvorlig snak med Memphis om hans livsstil og indstilling til tingene. Giggs kender selv alt for godt til de fristelser der kan være, og vigtigheden af at holde fokus på fodbolden. Her hjalp Sir Alex en ung Giggs, så han ikke røg af sporet i starten af 90’erne.
I følge kilder avisen har snakket med, skulle Ryan Giggs have bedt Memphis om at tænke over indstillingen til tingene og fokusere på præstationerne på banen.
Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen