Raiola: Pogba vil gerne blive

Paul Pogba er vendt tilbage fra både skadesforløb og sygdom, og er del af truppen der spiller mod Watford senere i dag. Nu har hans agent Mino Raiola udtalt sig på vegne af franskmandens fremtid.

Paul Pogba’s karriere i Manchester United har til alle tider været omgivet af en masse støj.

Senest har anklagerne mod ham lydt da videoer viste ham danse til sin brors bryllup, mens han angiveligt skulle være syg. Men Ole Gunnar Solskjær har i sine udtalelser ikke hentydet til at der skulle være nogle problemer med den franske verdensmester, tværtimod.

Han understregede på pressemødet i fredags at Pogba under ingen omstændigheder bliver solgt i januar, og at man i klubben er glade for endelig at se ham tilbage på træningsbanen.

Pogbas kontroversielle agent Mino Raiola indrømmer i et interview med The Telegraph at han prøvede at få franskmanden ti Real Madrid i sommer, men at han nu har bestemt sig for at blive:

–  Paul vil gerne være succesfuld og glad, og vinde trofæer, og det ville han elske at gøre hos Manchester United. Der var stor interesse fra Real Madrid i sommers, men United ville ikke lade ham gå. Vi har ikke gjort en stor sag ud af det, og han har ikke gjort en stor sag ud af det, for jeg arbejder i samarbejde med spilleren. Andre spillere kan tage ting til ekstremerne, men det kan Paul ikke lide. Der var interesse fra Real Madrid, men det blev ikke til noget. Jeg synes det er ærgerligt, for Pogba og Zidane kunne have skrevet fransk fodboldhistorie sammen.

Raiola lægger ingen skjul på at det kun var Manchester United der stod i vejen for franskmandens exit i sommers. Men påstår altså at der ikke bliver noget at skrive om i januar.

Til gengæld vil han have Pogba får mere respekt i Manchester, særligt af ex-spillere og pundits på tv:

– Paul er ikke den person som Gary Neville og andre frustrerede ex-spillere snakker om når de siger “han skulle skamme sig over dit elller skamme sig over dat”, skamme sig over hvad? Han arbejder hårdt hver dag og gør sit bedste. Han har aldrig klaget over ikke at spille Champions League. Er han perfekt? Ingen er perfekte. Er han ansvarlig for fejl? Det føler han at han er, for når du er en del af et hold er man ansvarlig for de fejl holdet begår.

Raiola slutter sit interview af med at understrege at Pogba og Solskjær altid har haft, og stadig har, et godt forhold til hinanden:

– Han kan ikke være sur på Solskjær, for Solskjær behandlede ham virkelig godt da han var en ældre spiller holdet og Paul var en yngre spiller på holdet [Raiola refererer sandsynligvis til perioden da Pogba spillede på reserveholdet da Solskjær var træner, red.], den respekt og kærlighed han fik af Ole betyder at han ikke kan være sur på ham.

Om Paul Pogba stadig er dedikeret til Manchester United vil måske vise sig over den travle periode af kampe henover de næste ti dage. Første chance for at vise at han stadig har motivationen til at spille i den røde trøje bliver senere i eftermiddag, hvor Pogba forventes at være på bænken til kampen mod Watford på Vicarage Road.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

22. december: Scholes sendte United i Champions League-finalen

Næste artikel

Maguire: Vi skal vinde kampe over hold fra nederste del af tabellen.

ANNONCE