Hargreaves håber fortsat

Kort tid efter kraftige rygter om United begyndte at florere onsdag eftermiddag, var Bayern München ude med en pressemeddelelse om, at Hargreaves under…

Kort tid efter kraftige rygter om United begyndte at florere onsdag eftermiddag, var Bayern München ude med en pressemeddelelse om, at Hargreaves under ingen omstændigheder får lov at gå.

Men i stedet for bare at makke ret og blive, så nægter Hargreaves konfronteret med sin klubs svar at udelukke, at et skifte kan falde på plads. Midtbanespilleren, der blev Man of the Match i Englands 4-0-sejr over Grækenland, siger, at meget endnu kan nå at ske inden torsdag om to uger.

“Jeg har ikke læst deres svar, men sådan kører disse transfersagaer altid. Nogle gange mener klubberne det de siger, andre gange viser det sig ikke at holde stik. Jeg kan ikke snakke specifikt om sagen, men lad os nu se hvad der sker i løbet af de næste dage,” siger Hargreaves.

Sensationsavisen The Sun skriver, at United og Bayern München ud af den blå luft skal være blevet enige om en handel, selvom det nok ikke skal forventes, at tabloidavisen taler sandt denne gang heller. Resten af de mere seriøse engelske aviser mener, at det bliver svært for United og Hargreaves at tale Bayern til fornuft.

Forrige artikel

Senna stiller ultimatum

Næste artikel

Fergie opfordrede Bardsley til skifte

ANNONCE