(Photo by Michael Regan/Getty Images)
Søndag d. 6. oktober, var Villa Park i Birmingham scenen for en kamp imellem Aston Villa og Manchester United. En kamp imellem to yderligheder. United, der har haft det meget svært de sidste par kampe og Villa, der rider på en bølge af flotte resultater.
Uanset placering i tabellen, så er Villa-United altid et stort opgør. Blandet med Villa Parks faste, larmende tilskuere, var der lagt op til et brag af et opgør.
Tam første halvleg
Dét brag af et opgør kom ikke i første halvleg. En chancefattig første halvleg, hvor hverken André Onana eller Emiliano Martínez for alvor blev testet
Villa var det første hold, der kom til en mulighed. Morgan Rogers kom på skudhold omkring Uniteds felt. Herfra smadrede han bolden snert forbi målrammen.
Flere fine forsøg, kom United også til. Både Alejandro Garnacho og Rashford fik testet Martínez af fra distancen, men Villa-Keeperen stod desværre solidt plantet.
Erik ten Hag overraskede med sine 11 udvalgte, hvor Maguire og Evans fik lov til at starte. Førstnævnte måtte forlade banen kort inden halvleg, efter at han havde trådt forkert ned på sit venstre ben.
Gule kort hev dommer, Robert Jones også flere gange op ad lommen i første halvleg. Hele tre gange. Alle tre gange til en United-spiller.
Spændende blev det aldrig rigtigt i første halvleg, hvor holdene kunne gå til pause ved stillingen 0-0.
Sjovere anden halvleg
Anden halvlegs start bød på to ændringer fra United. Lindelöf og Matthijs de Ligt kom ind i stedet for Mazraoui og en skadet Maguire.
Noget der ikke ændrede sig, var kampens plot. Villa startede halvlegen farligst, men det var ikke mere end et skud udefra fra Tielemans og nogle hjørnespark, det blev til fra Villa.
Midt i halvlegen fik United et frispark omkring 25 meter fra Emiliano Martínez’ mål. Bruno Fernandes havde planer for, hvordan det frispark skulle tages. Han hamrede bolden afsted mod mål, men desværre for Bruno og United, ramte bolden overlæggeren. Indskiftede Antony var over riposten, men skød forbi mål.
I kampens slutfase fik Aston Villa alle tiders mulighed for at stjæle alle tre point. Hurtige afleveringer på Uniteds feltkant fik sat Villa op til et indlæg. Villas venstreback, Maatsen sendte et fladt indlæg afsted, hvor de Ligt ikke kunne få clearet bolden. Jaden Philogene stod klar bagerst i feltet, men til Villas ærgrelse stod Dalot i vejen for, at Philogene kunne sparken bolden ind.
United kunne have taget alle tre point på den efterfølgende kontra, hvor Garnacho og Bruno Fernandes var løbet afsted. Matty Cash kom dog i vejen for at Garnacho kunne sende bolden hen til en helt fri Fernandes.
Mere blev det ikke til i kampen. Villa og United kunne ikke enes om, hvem der skulle tage de tre point, så de må tage til takke med et enkelt hver.
Positivt overrasket (set i lyset af lav forventning..) over dagens kamp – fornuftig kontrol / boldomgang – bedre sammenhæng mellem kæderne – stærk løbeindsats fra Rashford / Garnacho på kanter… Men altså tre vidt forskellige udtryk seneste 3 kampe og når kontrollen er der så mangler den offensive farligheden som det har tilfældet seneste 2+ år under Eth stewardship… Lad os se hvad ledelsen beslutter næste uge, tror og håber Eth er fortid, Nistelroy som interim…
Enig i kampanalysen hele vejen….
Positive takter overall….
Nu kan vi rigtig lune os over den flotte 14. plads vi indtager….😅
Vi er til grin i hele fodbold verden….andre fans fryder og godter sig uendelig meget…