Ruben Amorim fik nærmest en klump i halsen, da han foran pressen skulle fortælle, at Amad ikke var til rådighed i lørdagens kamp mod Brentford.
– Amad er her ikke. En i hans familie er gået bort. Vi støtter ham alt, vi kan, og vi forstår, at han har brug for tid til at tage hjem, siger Ruben Amorim på fredagens pressemøde.
En journalist spørger til hvordan Amad har taget kritikken, der kom efter Chelsea-kampen, hvor han postede et billede af Alejandro Garnacho.
Amorim forklarede, at han råder sine spillere til at være så lidt på sociale medier som muligt, og minder i øvrigt om, at han har klubbens fulde støtte:
– Vi er her for ham. Det er en hård periode for ham, han går ind i nu, men vi kan vinde uden ham, og vi vil gerne vinde for ham.
Brentford tager imod Manchester United 13.30 dansk tid. Husk, at det ikke er nok med et Viaplay-abonnement eller din normale tv-pakke, når du skal sætte kampen på, for den sendes eksklusivt på Prime Video.