— Vi skal levere spillere, der kan løfte førsteholdet, lyder det fra ny akademidirektør

Nyansatte Stephen Torpey vil ikke nøjes med at føre Uniteds ungdomstraditioner videre med symbolske handlinger. Han vil finde spillere, der kan løft førsteholdet, lyder det i klubbens podcast

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester United og akademispillere har historisk set altid rimet på hinanden — fra Busby Babes til Class of 92′. Det vedvarende fokus på egen avl har også kastet en efterhånden berømt rekord af sig. Klubben har haft en akademispiller med i førsteholdets kamptrup i alle kampe siden 30. oktober 1937.

Men det er i indeværende sæson som om, at rekorden mere er symbolsk end et billede på succes med at få integreret akademiet på førsteholdet. Senest så vi, at unge Jack Fletcher var med på holdkortet mod Tottenham. Men havde han en reel chance for at få spilletid? Den tvivl vil Uniteds nyansatte akademidirektør Stephen Torpey gerne komme til livs.

— Vi ønsker ikke symbolske gestusser. Vi ønsker spillere, der gør førsteholdet bedre, siger han i Inside Carrington-podcasten.

I det nye podcastformat gør englænderen det klart, at førsteholdet opererer i et verdensklasse-miljø, men at det nu er hans opgave at opnå det samme med akademiet. Første skridt har selvsagt været renoveringen af Carington. Men det er lige så meget et spørgsmål om, hvordan man bedst udnytter ressourcerne omkring ungdomsholdene, mener han.

— Vi har et fantastik personale, men vi risikerer, at de arbejder med hænderne bundet bag ryggen i et moderne akademi-landskab, siger Torpey

Stephen Torpey blev ved sin ankomst vist rundt på Old Trafford, The Cliff og Littleton Road, hvilket gav ham et indblik i en af klubbens kerneeværdier: troen på ungdommen.

— Vi skal tage alle de her værdier fra fortiden og forståelsen for, hvad klubben repræsenterer, og lægge endnu mere vægt på dette fremadrettet.

Selvom akademidirektøren ikke er specielt konkret i interviewet, bør vi hæfte os ved, at vi har fået en mand ind, der tør sige, hvis noget skal ændres på. Forhåbenligt vil vi under ham se klubben være sit ansvar bevidst og få flere akademispillere integreret på førsteholdet.

Skriv et svar
Forrige artikel

Lammens med clean sheet i landsholdsdebut: Sikrer kvalifikation til VM

ANNONCE